Muligheder og barrierer - Social

5. Sproglige barrierer
I dette kapitel vil vi først og fremmest se nærmere på de særlige forhold ved sproget
der bevirker at sproget stiller sig i vejen og bliver en barriere for den faglige
læring. Vi vil herunder komme ind på fagenes gråzonesprog, de særlige teksttyper
der er karakteristisk for forskellige fag, og det særlige fokus mange lærebøger lægger
på dette at definere termer som indgangsbønnen til de faglige felter. Dernæst vil
vi behandle de læringsteorier der ligger til grund for såvel den faglige som den sproglige
læring, hvor vi bl.a. vil se på de problemløsningsprocesser der styrer tilegnelsen.
5.1 Særlige tiltag i dansk som andetsprog – en nødvendighed
Et uddannelsessystem der traditionelt har været rettet mod modersmålstalende danskere,
har naturligt nok ikke haft retning mod de problemstillinger der opstår når
modersmålet ikke er dansk.
Den faglige undervisning er som regel baseret på faglige og didaktiske tilgange der
tager sproget for givet; sagt på en anden måde: tilgange som ikke indkalkulerer at
den sproglige præsentation, forklaring og bearbejdning af det faglige indhold kan
indeholde mængder af barrierer for forståelse når man ikke har dansk som modersmål,
men som andetsprog.
Faglæreren bygger sin undervisning på en faglig og en sproglig forhåndsviden som kursister
med dansk som modersmål er i besiddelse af - en forhåndsviden om fag, dele af
fagets sprog, opgavetyper, arbejdsformer, en viden om verden o.a. Med disse forventninger
er der imidlertid stor risiko for at en stor del af de tosprogede kursister hægtes
af fra starten, eftersom de kan komme med andre forforståelser, en anden viden
om verden og ikke mindst et andet modersmål og med dansk som andetsprog.
De kursister vi har fokus på i denne undersøgelse, har alle et andet sprogligt udgangspunkt
end de danske når de begynder på erhvervsuddannelserne. De er kommet til
Danmark som unge og voksne 81 , og de vil for livet som grundbetingelse have dansk
som deres andetsprog – et sprog til hvilket de stiller mange af de samme krav som til
deres modersmål, eftersom de nu befinder sig i Danmark, hvor adgangen til uddannelse
og arbejde blandt andet er betinget af om man behersker dansk; men det er
samtidig et sprog som de ikke har samme forudsætninger for at begå sig i som deres
modersmålstalende medkursister.
81 Det er vigtigt at være opmærksom på at mange af de forhold der præsenteres i det følgende, også vil gælde
for en stor del af de tosprogede unge; det er unge som ikke har tilstrækkelige skolefaglige og dermed sproglige
forudsætninger på alderssvarende niveau.
180