Muligheder og barrierer - Social
Muligheder og barrierer - Social
Muligheder og barrierer - Social
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Ser vi først på de to modstående felter: det øverste venstre <strong>og</strong> det nederste højre,<br />
så fremanalyserer vi i eksemplerne her en form for ’blindhed’ eller ureflekteret godtagelse.<br />
I eksemplerne i det øverste venstre hjørne er eleverne aktivt deltagende,<br />
men følger med uden at yde n<strong>og</strong>en modstand. Eleverne er præget af medspil i forhold<br />
til læreren eller sagt på en anden måde: Der er lav grad af modstand, men forholdsvis<br />
høj grad af forholden sig til det faglige stof. Tilsammen skaber disse to faktorer<br />
en overordnet strategi som vi har kaldt Blind Godtagelse. Her lærer eleven sig<br />
i vidt omfang at reproducere lærerens viden, men kommer ikke i nævneværdig grad<br />
selvstændigt på banen. Eksemplerne i det modsatte nederste højre hjørne er<br />
omvendt præget af stor modstand, men ingen forholden sig til det faglige stof. Den<br />
overordnede strategi der udkrystalliseres her, har vi kaldt Blind Modstand. I det<br />
enkelte eksempel i dette felt spiller det at yde modstand den afgørende rolle for eleven,<br />
men uden at eleven forankrer denne modstand i det faglige. Den faglige relevans<br />
er underordnet <strong>og</strong> kommer formentlig kun på banen hvis den er egnet som redskab<br />
for modstanden. Går vi til de to sidste modstående felter, fremanalyseres her<br />
yderpunkterne i det strategiske spektrum. Eksemplerne i det nederste venstre hjørne<br />
er karakteriseret ved både lav grad af modstand <strong>og</strong> lav grad af forholden sig til<br />
det faglige stof <strong>og</strong> dermed af Ligegyldighed; dette ser vi som det dårligste udgangspunkt<br />
for en hvilken som helst form for læring. Derimod er eksemplerne i det øverste<br />
højre hjørne karakteriseret ved høj grad af modstand, men <strong>og</strong>så ved høj grad af<br />
forholden sig til det faglige stof. Dermed fremkommer en konstruktiv overordnet<br />
strategi, som vi har kaldt Konstruktiv Modstand.<br />
Ifølge Michel Foucault er magten ikke n<strong>og</strong>et som er essentielt <strong>og</strong> uforanderligt iboende<br />
hvert enkelt individ. Magt anses af Foucault som n<strong>og</strong>et der realiseres i relationerne<br />
mellem individer. At kunne yde et konstruktivt modspil til fx lærerens dagsorden<br />
er således med til for eleven både at skabe sig muligheder for deltagelse, men<br />
<strong>og</strong>så til at udvikle relationer til andre aktører. Det er en af grundene til at vi anser<br />
evnen til modstand som væsentlig for muligheder for deltagelse. De nedenfor<br />
beskrevne eksempler er nummereret i forhold til den grad af modstand der udspiller<br />
sig.<br />
151