Muligheder og barrierer - Social

keepers’ der skal give denne adgang ved at værdisætte eksaminandens performance.
Det er således en situation der er præget af en stærk asymmetrisk social (magt)relation.
Vi må desuden gå ud fra at for mange af de flygtninge og indvandrere der går
op til Prøve i dansk 2, er der særlig meget på spil; for eksempel adgang til det danske
arbejdsmarked og dermed til at blive i stand til at tage ansvar for eget liv
og/eller adgang til dansk statsborgerskab og dermed til at være ligeværdige medborgere.
2.5.1 Læseforståelsens normative tekster
I delprøvens første tekst: ”Bliv bloddonor” (bilag 2.2) skal eksaminanden læse hurtigt
og finde svar på konkrete spørgsmål. Teksten er ikke specielt fremstillet i eksamensøjemed,
men er en autentisk tekst (en informationstekst om at være bloddonor),
som eksaminanden kan støde på i det offentlige rum, hos lægen, på arbejdsformidlingen
eller biblioteket. Teksten er på overfladen neutralt informerende, og
der er en masse faktuelle oplysninger.
Ved at vælge denne tekst fortælles der samtidig at vi i Danmark har et donorsystem,
og at ’den gode medborger’ tager medansvar for at dette system opretholdes (”Hvert
år er der brug for 30.000 nye donorer til at afløse dem, der må stoppe…”). Det er
således en ’samfundsgavnlig’ tekst; vi kan alle komme ud for en ulykke eller en
operation hvor vi har brug for blodtransfusion, og det må være vores fælles ansvar
som borgere at der er blod til rådighed i en sådan situation. Selvom teksten umiddelbart
er neutralt informerende, så må valget af den siges at være i høj grad normativt.
Med hensyn til delprøvens næste to tekster ”Mens familien sover” og ”Kantinens
mand” (bilag 2.4) er det uvist om de er fremstillet specielt til eksamenssituationen
eller ej. Der er ingen kildehenvisning, og noget kunne tyde på at de er afpasset eksamen
i forhold til sætningsopbygning og længde på enkle sætninger såvel som på hele
teksten, ordforråd osv. Teksterne handler om henholdsvis en mand og en kvinde og
om deres respektive arbejdsliv. Manden har et vietnamesisk navn, kvinden et dansk
navn, dog ser vi på billedet der illustrerer teksten, en sort kvinde. Vi er altså allerede
sporet ind på at dette kunne være potentielle kommende arbejdspladser for
eksaminanderne. Begge personer arbejder som kortuddannede i et servicefag, den
vietnamesiske mand i kantinebranchen, kvinden som rengøringsassistent; begge fag
ligger inden for det fagområde som Danskuddannelse 2-kursister vil have mulighed
for at klare uden meget efteruddannelse. I begge de to små historier antydes der problemer:
rengøringsassistenterne har travlt og skal selv betale deres pause, og da
59