Muligheder og barrierer - Social

Legitimiteten drejer sig altså både om den konkrete position man indtager som nybegynder,
hvor man fx arbejder langsommere og har mindre faglig ekspertise, men samtidig
også om at man faktisk har ret til at blive delagtiggjort i viden og få hjælp fra
lærere og mere erfarne kammerater – heri legitimitetstænkningen. Man skal imidlertid
ikke være blind for at der også findes ekskluderende mekanismer. Den lige vej fra
nybegynder til ekspert er så at sige en idealbane der i virkelighedens verden vil have
mange forhindringer og afstikkere undervejs, og for nogle deltagere lykkes det aldrig
at tilkæmpe sig en legitim position i praksisfællesskabet endsige en legitim perifer
position.
Ved at fokusere på muligheder og barrierer for deltagelse sprogligt såvel som fagligt
og socialt, åbner vi forståelsen af at sprog ikke kan ses isoleret, men altid fungerer
i en social sammenhæng. Dermed anlægger vi desuden et dynamisk syn på det undersøgte
felt, hvor relationerne mellem uddannelse og individer kommer i spil. Disse
relationer forandres stedse under påvirkning af forhold som fx de politiske dagsordener
samt strategier og magtrelationer blandt aktørerne.
1.8.2 Legitim taleret
Sprog og kultur er tæt forbundne størrelser: Kulturelt betingede konventioner
udtrykkes gennem sproget samtidig med at måden man kommunikerer på, er dannet
i den kultur man er vokset op i, og den følger med når man tilegner sig nye sprog. I
erkendelse af dette inkorporerer flere forskere, bl.a. Roberts, Davies & Jupp (1992)
og Bonny Norton (2000), kulturteorier i deres analyser af kommunikationsformer.
Sproget kan ses som en del af den sociale praksis hvorigennem mening og social identitet
konstrueres. Hovedtanken er at der i enhver kommunikativ interaktion er et element
af forhandling eller kamp om mening og identitet, herunder også om hvem der
har ret eller legitimitet til at tale og sætte dagsordenen for samtalen. Dermed er
også sagt at magtrelationer spiller en rolle i sprogbrug og sprogindlæring.
I den forbindelse har Norton brugt Bourdieus kapitalbegreb og hans begreb om ’the
legitimate speaker’ (Bourdieu 1977) til at forstå hvordan social identitet spiller sammen
med sproglæring. Ifølge Bourdieu har man the right to speech, hvilket vil sige
at enhver har ret til ikke blot at blive forstået, men også at blive troet på, taget
alvorligt og respekteret. En asymmetrisk, ulige relation mellem interaktionspartnere
kan skabe hindringer for adgang hertil. Et nøglebegreb her er ”investering”. Ved at
investere i at lære et andet sprog opnår man et bredere spektrum af symbolske og
materielle ressourcer som vil forhøje ens kulturelle kapital (Bourdieu 1986) og dermed
styrke ens sociale identitet. Men samtidig risikerer man under læreprocessen,
27