Muligheder og barrierer - Social

praksisforståelser er vejen gennem hvilke man overhovedet klarer at få opbygget sine
teoretiske indsigter?
Som afsæt for løsning af alle eller nogle af disse spørgsmål ligger der oplagte muligheder
på EUD og AMU med de rige muligheder for praksisforankring som er institutionernes
særkende, og en fagtradition der netop bygger på samspillet mellem teori og
praksis. En særlig måde denne tradition udmønter sig på, er fx gennem den casebaserede
pædagogik, som både indgår i eksamensformen og i den daglige undervisning.
Casen har flere fordele i forhold til den faglige såvel som den sproglige læringsproces:
● For det første etableres der via casen en ikke-abstrakt, konkret, praksisnær
sammenhængsmulighed mellem uddannelsesinstitutionens faglige uddannelsesunivers
og det faglige arbejdsliv.
● For det andet repræsenterer en case en helhed – det vil sige der er en rig kontekst
der som udgangspunkt bibringer en helhedsforståelse, fra hvilken man så
kan bevæge sig ned i detaljerne til det specifikke og til det mere komplekse – det
vil sige en bevægelse fra helhed til del, hvilket er befordrende for overblik og forståelsen.
● Dernæst giver casen anledning til at afprøve og eksperimentere med de fagligheder
man er i gang med at lære. Casen åbner for et kreativt rum – kreativt i kognitiv
forstand – og det har man brug for i læringsprocesser der bygger på deduktive,
induktive og analogidannende afprøvninger.
● Det er endvidere meget nemt for underviserne at lave arbejdsopgaver som har
klare faglige mål der forener teori og praksis.
● Casens klare, konkrete mål giver også den enkelte bedre mulighed for at følge sin
egen læringsproces.
● Endelig kalder casebaseret undervisning på problem- og projektbaseret organisering,
som også skaber et aktivt læringsrum. Det er dog vigtigt at holde sig for øje
at projektarbejde er mere krævende for læreren end en normal lærerstyret
undervisning. Det kræver stort planlægningsmæssigt forarbejde hvor man gennemarbejder
hvordan forløbet skal organiseres således at man sikrer at alle bliver
aktivt deltagende, og således at der er klare tidsrammer og klare aftaler om
hvem der har ansvar for hvilke arbejdsopgaver, og hvordan hver enkelt skal bidrage
til det fælles projekt. Det kræver også løbende koordinering, opfølgning og
ændringer – dvs. en projektlærer er nødt til at være tilgængelig og aktivt deltagende
i hele projektfasen med råd og bistand 95 . Og hvis nogen af eleverne fore-
95 Se afsnit 4.6.1 Gruppearbejde: et eksempel på et resultat som ikke er tilfredsstillende hverken for underviser
eller elever.
206