Muligheder og barrierer - Social

specifikke formål at deltagerne opnår et certifikat i almen fødevarehygiejne.
Kursisterne har alle særlige behov der skal tages hensyn til. Derfor er kurset udvidet
fra de normale tre dage til fem dage. De kender hinanden gruppevis fra andre
sammenhænge (kursus for flygtninge/indvandrere på slagteriskolen, kollegialt fællesskab
på beskyttet arbejdsplads). Kurset benytter sig af en traditionel katederundervisning
hvor læreren taler 90% af tiden, vekslende med enkelte gruppearbejder
hvor læreren fungerer som konsulent. Læreren bløder den traditionelle lærerstyrede
form op ved at bruge forskellige medier: tavle, overhead, film, avisoverskrifter så
som: ”Salmonella dræber 12 på plejehjem” og ”Koldskål sender 22 på hospitalet” der
relaterer til virkeligheden uden for klasseværelset, og gode historier der virker som
brud i det tørre faglige stof. Han opfordrer også kursisterne til at afbryde ham og stille
spørgsmål til stoffet. Kommunikationen i undervisningen er overvejende verbal,
selvom der er billeder på nogle af overheadene.
2-3 af kursisterne er forholdsvis aktive; de svarer på lærerens spørgsmål og stiller
hyppigt uddybende spørgsmål til stoffet eller spørgsmål afledte af stoffet. Det kan
være spørgsmål som: (…) altså sådan en kebab der står og snurrer hele dagen, kan
man ikke sige at det er en bakteriebombe? Cirka en tredjedel af kursisterne hverken
svarer på eller stiller spørgsmål. Ingen stiller basale opklarende spørgsmål til ords
eller begrebers betydning. Ingen fra flygtninge/indvandrergruppen stiller spørgsmål,
men en af kvinderne svarer på et par af lærerens spørgsmål. I teorien åbner læreren
praksisfællesskabet ved at opfordre kursisterne til at stille spørgsmål. I praksis er der
kun en mindre gruppe der benytter sig af denne mulighed for deltagelse. For flygtninge/indvandrerne
på holdet er deres begrænsede danskkundskaber en barriere. De
bruger al deres energi på at forsøge at følge med i og sortere den store mængde af
informationer læreren giver.
4.4.12 Klasserumsundervisning eksempel 5: Almen Fødevarehygiejne (10)
Denne undervisning er et led i et basarprojekt; et tværinstitutionelt særligt tilrettelagt
uddannelsesforløb for flygtninge/indvandrere med en varighed på 32 uger.
Forløbet indeholder et IKA (Individuel afklaring) på tre uger og tre kompetencegivende
kurser i køkkendelen, bl.a. et certificeringskursus i almen fødevarehygiejne.
Lærerens pædagogik ligner det forrige eksempel, men her har alle deltagere dansk
som andetsprog, hvilket betyder at læreren kan tage større hensyn til dette.
Læreren snakker meget og er meget engageret og levende. Tager fat i kursisterne ved
at bruge deres navne. Han bruger cases og anekdoter til at forklare fx ny terminologi
eller til at ’sætte billeder på’ og levendegøre teorien. Fx skal han forklare hvad
113