Muligheder og barrierer - Social

af det fagspecifikke stof ligger på uddannelsernes hovedforløb. Denne struktur muliggør
en individualisering af uddannelserne således at den enkelte elev i teorien selv
sammensætter sit uddannelsesforløb med hensyn til elementernes rækkefølge, og
der er inden for visse rammer mulighed for at skifte uddannelse undervejs.
Med de seneste ændringer i forlængelse af fase 2 indgår der dog mere fagligt stof på
et tidligere tidspunkt i elevens uddannelsesforløb.
Som et svar på tidens og videnssamfundets krav til fleksibilitet og omstillingsparathed
er der i tankerne bag reformen lagt stor vægt på metalæring og refleksion over
egen læreproces, dels i form af produktion af dokumentation (logbøger, rapporter
etc.), dels i form af de stadige overvejelser over uddannelsens konkrete sammensætning.
Udtryk som ansvar for egen læring og at ”eleven skal være sin egen didaktiker”
er dermed sigende for reformen.
Reformen blev – igen i teorien – et farvel til stamklasser og klasselærere og –kammerater.
I stedet for at tilhøre en klasse går den enkelte elev fra hold til hold sammensat
omkring de enkelte elementer på grundforløbet, der samlet udgør denne første
del af uddannelsen. 39 For at støtte eleverne i deres uddannelsesforløb og medansvar
for egen læring oprettedes bl.a. en kontaktlærerfunktion, således at hver elev er tilknyttet
en kontaktlærer. Alle faglærere er i princippet kontaktlærere, men der er
ikke nødvendigvis noget rollesammenfald set fra elevens synspunkt selvom det på
mange skoler tilstræbes.
Efter erfaringerne fra de første år er der igennem de sidste år sket en del justeringer
på området under overskriften: ”Fase II Fornyelse af vekseluddannelsesprincippet
og nye løsninger i stedet for skolepraktik”. 40 Initiativerne her har dels et økonomisk
sigte, nemlig at udnytte de givne ressourcer bedre i form af tilpasning til arbejdsmarkedets
udbud og efterspørgsel, dels et uddannelsespolitisk sigte, nemlig at give
flere unge en kompetencegivende uddannelse.
Her forsøger man bl.a. at udvikle mere fleksible uddannelsesforløb. For eksempel er
der nu en række nye korte erhvervsuddannelser som retter sig mod nye områder på
arbejdsmarkedet. Samtidig er der etableret trin i både nye og eksisterende
39 I realiteten er der dog skoler der holder fast ved stamklassestrukturen, bl.a. fordi modulsystemet med frit
valg for alle elever er for svær at styre samtidig med at skolerne skal udnytte lærerressourcer på en fornuftig
måde.
40 Kilde: http://us.uvm.dk/erhverv/fase_II/index.htm?menuid=200504
96