Muligheder og barrierer - Social

Dette individualiseringsprincip kan fortolkes og udmøntes på mange forskellige
måder, og de er langt fra alle til gavn for elever og kursister. I fortolkningen ovenfor
fører individualiseringen til en fastholdelse af en forældet læringspædagogik efter
hvilken læreren er formidleren og ’tankpasseren’ der forsyner eleverne med det de
skal vide.
Vi har her at gøre med et behavioristisk læringssyn der ligger meget langt fra det
sociokognitive læringssyn vi har plæderet for. Vi er således langt fra et aktivitetsbaseret,
problemløsende læringsmiljø med afprøvningsrige muligheder, hvor de fælles
læringsopgaver er i højsædet, og hvor indfaldssvinklen er at den der handler fagligt
og er aktiv med fag, lærer noget.
Denne første fortolkning og udmøntning af muligheder for individuel udvikling vil som
konsekvens have at mange lærere ikke behøver at lave særlig meget om på den
undervisning de allerede kører – nemlig en lærerstyret undervisning fra katederet,
hvor underviseren bruger det meste af tiden på formidling af viden. Den interaktion
der foregår, sker mellem underviseren og en elev ad gangen, og der er rig mulighed
for at melde sig ud og derved helt undgå at lære noget.
Et andet scenario affødt af et ultimativt individualiseringsprincip, er at al undervisning
foregår i et læringscenter hvor man hver især arbejder med hver sine arbejdsopgaver
og hver sine materialer ved hver sin computer uden nogen faglig kontakt med
de øvrige der befinder sig i samme rum.
Dette er ikke kun skrækscenarier. Det ligger for så vidt lige for, hvis man ikke foranstalter
de individulle læringsplaner som en integreret del af de kollektive læringsrum.
6.2 Casen som fagpædagogisk værktøj
Ud fra en læringsforståelse der bygger på problemløsende, reflekterende adfærd er
den optimale måde at lære på, må læreren imidlertid vige og lade dem der har brug
for at problemløse – nemlig eleverne – komme til.
Et problembaseret læringssyn har gennemgribende indflydelse på hvordan man vælger
at organisere sin undervisning og de rammer undervisningen foregår inden for.
Hvilke organisationsformer fremmer kursisternes muligheder for at være aktive problemløsende
individer? Hvordan får vi skabt så rige kontekster at der er mange kilder
til forståelse? Hvordan får vi skabt tætte relationer mellem teori og praksis – hvor
205