Muligheder og barrierer - Social

Det er i de fleste tilfælde tydeligt at det er indholdet der er interessant og i fokus
for eleverne:
Lærer: Kan du fortælle om processen?
Elev: Ja, du gav os en opgave, og så begyndte jeg at tænke på det. (…) Der er jo forskel
på os nede på gulvet og så dem oppe i abeburet, deroppe stikker man hele
tiden hinanden. Det vigtigste er jo at være gode kolleger. 63
Censor: Det første udkast her, det havde du ni punkter på. Her er der kun syv?
Elev: Jamen der var nogle punkter, fx god løn og løn til tiden, det hører jo egentlig
sammen.
I samtalen forholder eksaminanden sig til indholdet i de syv bud, og hvorfor netop
disse punkter er vigtige, mens censor prøver at få ham til at forholde sig til processen.
Eksaminanden begynder at fortælle om sin praktikplads, men bliver afbrudt af
censor:
Censor: Hvis nu du skulle lave et opslag til kollegerne på arbejdspladsen, til at
hænge på opslagstavlen?
Elev: Det ved jeg sgu’ ikke.
Heller ikke her er eleven klar over hvor censor vil hen med sine spørgsmål; der er en
meget uklar dagsorden. Hvad går legen ud på?
I de tilfælde hvor en eksaminand har valgt at fremlægge tekster der er skrevet i forbindelse
med værkstedsundervisningen, ser det ud til at indholdets relevans i nogle
tilfælde bevidstgør ham om formen. En enkelt eksaminand har valgt at fremlægge
logbog og operationsbeskrivelse fra den samme værkstedsopgave; først handler det
om operationsbeskrivelsen:
Censor: Når du har så lidt plads her, hvad gør du så?
Elev: Jeg skriver det bare lige ud: ”Ret skruestik op”
Censor: Du kunne jo også skrive: ”Du skal rette skruestik op”
Elev: Det lyder måske lidt underligt, men jeg forestiller mig det som en ordre: Altså
jeg er mester og giver ordrer.
63 Eleven referer her til sin praktikplads med en klassisk figur: Formændene eller funktionærerne er i
(abe)buret, mens arbejderne befinder sig på (værksteds)gulvet.
128