Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning

kunstinstitutionel rammebetingelse.
Mens Foster og Bürger dermed synes at have udlagt avantgardebegrebet for snævert
(fokuseret på institutionskritikken), er det Highmores intention at genoptage kunst-livdikotomien
i en avantgardeforståelse, hvis rammer ikke sættes af kunstbegrebet. I stedet
vender han blikket den anden vej, mod hverdagsbegrebet, som både Bürger og hans
kritikere, ifølge Highmore, hidtil udlagt ensidigt, som værende andet end en negativ,
magtstrukturelt domineret, figur. Hermed vendes perspektivet fra kunstteorien til
kulturteorien. Det hverdagslige er her ikke i Bürgersk forstand noget der blot kolonialiseres
af den formålsrationelle logik, dvs. noget der skal frigøres via kunstens subversive
karakter: ”If everyday life was impoverished and repressive it was also home to pracices
that escaped both dominance of instrumental reason and the institution of bourgeois
art.” 196 og fortsætter: ”But if everyday life evidences an aestheticising colonisation by
commodification it is not reductible to this. And this is where the theorists of the everyday
differ from Peter Bürger” 197
Med udgangspunkt i Henri Lefebvres begreb om hverdagens dialektik og den senere
Michel de Certeaus hverdagens poetik lokaliserer han i stedet en platform eller arena for
modstand direkte i hverdagsvirkeligheden. De Certeau taler eksemplevis om ”the resistance
of everyday life” 198 , ”possibilities of creative transformation” 199 og ”The practice of reasoned
differences” 200 , mens han hos hos Henri Lefebvre fremskriver den dialektiske opfattelse
af hverdagsbegrebet, han adresserer i ”Awkward Moments”-artiklen. Han fremhæver
således Lefebvres insisteren på at hverdagslivet indeholder mulighedsbetingelsen for sin
egen transformation, i særlige ’momenter’ af intens oplevelse i hverdagen, der faciliterer
en immanent kritik, ”[...] moments of vivid sensation of disgust, og shock, og delight and
so on, which, although fleeting, provide a promise of the possability of a different daily
life.” 201
Bürgers oprindelige institutionskritiske aspekt bliver dermed nedtonet til fordel for
opskrivningen af et privilegeret rum, dvs. et strategisk og taktisk udsigelsespunkt; det han
kalder hverdagsvirkelighedens andethed. Hermed bliver selve hverdagsbegrebet dialektisk;
på den ene side kolonialiseret af kapitalismen, på den anden side et faktisk frirum. 202
Præcis her mener Highmore, et egentlig avantgardistisk projekt tager udgangspunkt;
ikke er revolutionært avantgardebegreb, men en række ”[...] changes in relation to
196 Ben Highmore (2000). ”Awkward Moments. Avant-gardism and the Dialectics of Everyday Life”. Dietrich Scheunemann
(ed.) (2000). European Avant-garde. New Perspectives. Avantgarde – Avantgardekritik – Avantgardeforschung. Amsterdam
- Atlanta GA: Rodopi, p. 249.
197 Ibid., p.250.
198 De Certeau, Michel (1984). The Practice of Everyday Life. University of California Press, p.148.
199 Ibid., p.251.
200 Ibid., p.153.
201 Ben Highmore (2002a). Everyday Life and Cultural Theory. An Introduction. London and New York: Routledge, p.116.
202 Denne pointe genfindes i øvrigt også i Michael Hardt og Antonio Negris gennemgribende samfundskarakteristik i The
Empire, (2003) hvor de lokaliserer det eneste alternativ til Imperiets altomfattende logik netop indefra, i det sociale. Michael
Hardt og Antonio Negri (2000). The Empire. Dansk oversættelse: Imperiet, Informations Forlag, 2003.
superobjekter 04.indd 94 08-08-2006 01:43:25
TESE OG TEORETISK GRUNDLAG
4