Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning

udgangspunkt.
Det er afhandlingens tese, at kunsthåndværkets udgangspunkt i funktionsorienterede
eller materialkulturelt orienterede formtyper udgør en særlig position, som forholder sig
til billedkunst og design, men som rummer et eget oppositionsæstetik potentiale. Dette
forhold træder særlig tydeligt frem i det nutidige, konceptuelt orienterede kunsthåndværk.
Opfattes den form for konceptuelle værker som eksponenter for kunsthåndværkets
aktuelle brud med en modernistisk, materialeæstetisk forståelseshorisont, kan
kunsthåndværkets karakteristika her tentativt defineres som en kunstnerisk praksis,
hvor det æstetisk privilegerede objekt fungerer som brugs- og hverdagsrelateret formtype, der
indtager en oppositionsæstetisk position.
Dermed betegnes en kunstnerisk praksis, der nok beskæftiger sig med det æstetisk
privilegerede objekt, men som bruger værkets objektkarakter og hverdagsrelation til at
fremme en kritisk refleksion, der ligger ud over objektets formelle og æstetiske karakter.
Kunsthåndværket indtager således en mellemposition mellem det autonome værkbegreb
og en tilknytning til materialkulturen, der er unik for kunsthåndværket.
Denne position har klare referencer til kunst/liv-dikotomien, og dermed til den
avantgardeteoretiske diskussion om billedkunstens forhold mellem en autonom
kunstpraksis og en operationel deltagelse i livspraksis, der har kendetegnet en væsentlig
del af det 20. århundredes kunstteori og som stadig er en aktuel drivkraft i billedkunstens
hybride fremtrædelsesformer. Man kan derfor betegne kunsthåndværket som en parallel
avantgardeteoretisk oppositionsæstetik.
Denne position er ikke tilfældig. Som der vil blive argumenteret for, er allerede Arts and
Crafts-bevægelsen centreret omkring en avantgardeteoretisk problematik.
Set i dette lys bliver det ekstra interessant at definere kunsthåndværkets position
i samtidskulturen, med udgangspunkt i den konceptuelle praksis. Her synes værkerne
at rumme nogle potentielt oppositionsæstetiske betydningslag der udgør et nybrud,
der dels rækker ud over definitionen af kunsthåndværket som et genrekonsortium af
kunstpraksisser, dels rummer et opgør med opfattelsen af studiobegrebet indenfor en ren
materialeæstetisk autonomi, og som samtidig viser, at hybriditeten ikke nødvendigvis
behøver at opløse kunsthåndværkets identitet.
Samtidig er det således også en del af afhandlingens antagelse, at den position
kunsthåndværket tilskrives med udgangspunkt i den konceptuelle praksis ikke udelukkende
rummer et brud med den traditionelle praksis. Med de konceptuelle betydningsniveauer
tydeliggøres en position, der gælder praksisformen som sådan, men som først træder
rigtigt i karakter i det aktuelle perspektiv. Det særligt interessante synes i den forbindelse
at være, at det hermed synes muligt at etablere en forbindelse til de historisk betingede
intentioner omkring kunst/liv-dikotomien, hvis betydning har fortonet sig i forhold til
den perfiære position, kunsthåndværket er tildelt i modernismen, og som det stadig
forsøger at vriste sig fri af.
Det er derfor på sin plads at introducere det teoretiske udgangspunkt, afhandlingens
tese hviler på. Her er der primært tale om en avantgardeteoretisk og en designrelateret,
materialkulturelt inspireret tilgang. Ved en nærmere gennemgang viser det sig, at disse
superobjekter 04.indd 80 08-08-2006 01:43:24
TESE OG TEORETISK GRUNDLAG
80