Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning

objekternes hybriditet. En detronisering betyder ikke, at den tavse viden forkastes, men
at begrebets forrang må bestrides, for at kunne tænke udenom den ’faldgrube’, relationen
til modernismen afstedkommer.
3.5.3. Oppositionsæstetikken
Denne ’faldgrube’ adresseres af Peter Dormer, om end ad bagveje. Dormer repræsenterer i
høj grad det dilemma som kunsthåndværket befinder sig i, via relationen til modernismens
formalisme: Kunsthåndværket tænkes som en ideologisk funderet oppositionsæstetik,
der anviser alternativer til industrialiseringens anonyme massekonsum, men i praksis
udmøntes intentionerne, sat på spidsen, i en naivt-romantisk selvforglemmelse i
materialets æstetiske muligheder. Forholdet er naturligvis stærkt karikeret, men peger
alligevel på noget centralt, nemlig at kunsthåndværket tendentielt, så at sige fastholdes
på æstetikken. Den æstetik der ligger indbygget i udøvelsen af den tavse viden fastholder
praksisformen som autonomt æstetiske værker, der nok udgør en modsætning til design
som anonymisering, men ikke en egentlig opposition. Forholdet bliver tydeligt hvis man
overfører Dormers karikerede definition til den nutidige situation der blev udtrykt
med Danish Crafts-citatet om, at kunsthåndværket ’signalerer tid, ro og fordybelse’:
Markedsstrategisk kan kunsthåndværkets særlige materialeæstetik udnyttes som
repræsentant for et politisk korrekt værdisæt, og dermed indgå i fødekæden af
identitetskonstruerende livsstilsobjekter, hvad enten det er som samlerobjekter eller som
livsstilsdesign. Denne simulering af kunsthåndværker-autencitet spiller imidlertid på
Dormers fordybelse i materialet, men kommer til udtryk i det selv samme forbrugsmønster,
det var skabt i opposition til.
Historisk kan der dermed iagttages to former for ideologisk opposition: Den oprindelige
tilblivelsesorienterede (Dormer) og den aktuelle konsumorienterede (Danish Crafts).
I denne progression er kunsthåndværket imidlertid stadig reduceret til en praksisform
baseret på materialets æstetik, uden et reelt oppositionsæstetisk indhold. Det ser derfor
ud til, at den hidtidige fokusering på materialets betydning (genrekonsortiet og den
modernisme-kritiske insisteren på et bredere kunstbegreb) ender i samme blindgyde i den
kulturelle periferi, som det netop forsøgte at tænke kunsthåndværket ud af. Spørgsmålet
bliver derfor, om kunsthåndværket i det hele taget kan indtage en oppositionsæstetisk
position, og i givet fald hvilken rolle materialet så spiller?
3.5.4. Hybriditeten
Netop dette spørgsmål adresseres i fremkomsten af det hybride objekt. Det kunne se ud til,
at det hybride objekt indtager scenen, netop fordi det viser sig, at kunsthåndværksbegrebet
ikke kan rumme de merbetydninger, der rækker ud over materialeæstetikkens formalisme.
Det hybride objekt befinder sig ifølge Veiteberg’ extended between an expectation of
function and a demand for reflection’. Her udgør den tavse viden og det funktionelle objekt
dermed den ’metodologi’ der, tilført samtidskunsten konceptuelle betydningslag indtager
’det tredje rum’. Samtidig slår Veiteberg også fast, at der i kravet om ’demand for reflection’
tænkes ud over æstetikken, og det er således interessant, at det netop er Veiteberg, der
superobjekter 04.indd 76 08-08-2006 01:43:24
KUNSTHÅNDVÆRKETS AKTUELLE DISKURS
76