Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning

Arkitekter, billedhuggere, malere, vi må alle finde tilbage til håndværket!…Kunstneren
er en højnet form for håndværker.” 43 I 1934 har han imidlertid ændret holdning. Her
fremstiller han i en artikel for Design and Industries Association kunsthåndværkets rolle
i modernismen ved at afvise ”the dilettante handicraft spirit” som ”merely a means to
an end”: ”Handicraft are now changing their traditional nature. In future their field
will be in research work for industrial production and in speculative experiments and
laboratory-workshops where preparatory work of evolving and perfecting new typeforms
will be done.” 44 Kunsthåndværket marginaliseres dermed totalt til fordel for
den industrielle produktion.
I forhold til kunstbegrebet finder der den samme marginalisering sted. Med
modernismens efterhånden radikale formalisme priviligeres både det visuelle, det
åndelige, abstrakte og det maskuline i et l’art pour l’art-begreb, der manifesterer sig i
en radikalt autonom position. Den spanske kunstkritiker José Ortega y Gassets essay
Menneskets fordrivelse fra kunsten fra 1925 har i den forbindelse tjent som forlæg til
en lang række af modernismens manifester, med proklamationen af at ”et kunstværk
er et kunstværk”. Han understreger kunstens autonomi i sammenligning med den
romantiske kunst, hvoraf man ”næsten ventede menneskeslægtens forløsning”.
Kunsten, ”der tidligere - ligesom videnskaben og politikken - stod livsaksen meget
nær, er vandret ud i periferien” og er nu ”uden transcendent betydning” 45 . Hermed
er Arts and Crafts-intentionerne om erkendelsens enhed for alvor manet i jorden,
ligesom kunst/liv-dikotomien for alvor sætter sig igennem i modernismens radikale
formalisme.
I essayet ”Craft, modernity and postmodernity” sammenfatter den australske
kunst- og kunsthåndværksforsker Terry Smith denne udvikling i fem forskellige
forhold udfra hvilke kunsthåndværket marginaliseres i, hvad han kalder
modernismens ”inevitability of craft’s slide into extinction”. 46 De første to punkter er
netop gennemået:
- For det første masseproduktionen, der fuldstændigt render den håndværks
baserede produktionsproces over ende.
- For det andet fremkomsten af det radikalt formalistiske, moderne kunstbegreb,
hvorfra kunsthåndværket udskilles.
- Det tredje punkt afledt af det andet; nemlig det forhold, at kunsthåndværket
43 Walter Gropius i manifestet og programmet for Staatsliches Bauhaus i 1919. Bragt uden henvisning, her citeret fra: Ulrich
Giersch (2000). “Bauhaus – kronologisk oversigt“. Bauhaus. (Edt. Jeannine Fiedler og Peter Feierabend). Köln: Könemann
Verlaggesellschaft GmbH, p. 603.
44 Walter Gropius (1934). ”The Formal and Technical Problems of Modern Architecture Planning”. Journal of the Royal
Institute of British Architects, 19. maj, 1934, p. 162. Her citeret fra Harrod (1999), p.119.
45 José Ortega y Gasset (1925). ”La deshumanización del arte e ideas sobre la novela”. Danske oversættelse: Menneskets
fordrivelse fra kunsten. København: Gyldendals Uglebøger, 1960, pp. 62 - 65.
46 Terry Smith (1997). ”Craft, modernity and postmodernity”. Craft & Contemporary Theory. (Edt.) Sue Rowley. Australia:
Allen & Unwin, p. 23.
superobjekter 04.indd 36 08-08-2006 01:43:18
HISTORISK UDGANGSPUNKT OG PROBLEMATIK
36