Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning

kapitel 4
mulige horisonter”. 212
Denne definition er interessant fordi den peger i modsat retning af Fosters
kulturkritiske søgen efter en radikal andethed; eller rettere, hans besindethed på en
semiautonom position. I den materialkulturelle designforskning er der en mulighed
for ikke udelukkende at se den altomfattende forbrugskultur som en passivisering af
individet, her forbrugeren: Netop i udvekslingen mellem tingen og det sociale kan der
lokaliseres det potentiale, Highmore kalder for en ’generel avantgardeøkonomi’, og som
på sin vis kan siges at fuldende avantgardens stræben efter interaktion med livspraksis.
En del af konsumkulturens logik er, som vi har set det antydet med Lefebvre og
de Certeau, at netop hverdagsvirkelighedens livspraksis er modtagelig for alternative
forskydninger, der netop kan give det kritiske ’running room’ som Hal Foster efterlyser
i konsumkulturens kolonialisering af det æstetiske. Forbindelsen mellem disse to
tilsyneladende uforenelige størrelser (hh. objektet som passiviserende konsumptionsobjekt
eller som potentielt subversiv andethed) går gennem Attfields såkaldte ’objektiviseringer’
af det kulturelle artefakt, der nærmer sig et mulighedsrum, hvori objektet antydningsvist
indtager en form for frirum.
4.3.3. Materialkulturens objektiviseringer - Judy Attfield
Som nævnt er Judy Attfields projekt først og fremmest rettet mod opgøret med
forestillingen om det privilegerede æstetiske objekt til fordel for ‘de vilde ting’; genstande
der ikke er privilegerede, men som indgår i en konkret, socialt defineret kontekst.
I introduktionen til bogen Wild Things. The material Culture of Everyday Life gør
hun således rede for, at det ikke er selve genstanden i sigselv, der er hendes fokus,
men den objekt-subjekt-relation der er grundlæggende i opfattelsen af tingens
betydning som socialt defineret. Hun skriver således: “My project has been to
attempt to understand individuality in order to be able to explain why it is such
a central feature of the contemporary modern mentality and consequently so
wrapped up in the material culture of everyday life. The way people objectify
that desire in the making, unmaking and remaking of their material worlds is a
pervasive activity in people’s lives one way or another; but which designers are
more consciously involved in than most”. 213 Attfields projekt er dermed orienteret
om den rolle objektet spiller i konstitueringen af den enkeltes individualitet; den
betydning der tilskrives i omgangen med tingene. Det er værd at lægge mærke til,
at Attfield netop fremhæver det materielle, forstået som den konkrete, materielle
relation med hverdagskulturen. Det materielle er nemlig hverken i fokus i den
klassiske designhistories optagethed af “Good design”; det privilegerede æstetiske
objekt der er videreført fra kunsthistorien, eller i den nye kunsthistories Visual
Culture, hvor hverdagskulturelle objekter ganske vist inkluderes, men på et visuelt,
objekttypologisk grundlag. Ved netop at fremhæve det materielle får Attfield fat i
212 Kirsten Hastrup (2006). ”Designforskning: Mellem materialitet og socialitet”. Copenhagen Working Papers on Design, no.
9. København: Danmarks Designskole, p. 9 - 10.
213 Judy Attfield (2000). Wild Things. The Material Culture of Everyday Life. Oxford og New York: Berg Publishers, p. xiii.
superobjekter 04.indd 99 08-08-2006 01:43:26