Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning
Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning
Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
kapitel 3<br />
4<br />
3.2.5. Sideløbende tendenser - ’Design’, ’studio’ og ’post’<br />
Hermed synes der at gøre sig to tendenser gældende i den offentlige opfattelse af<br />
kunsthåndværkets aktuelle status og identitet; på den ene side en stærk, historisk<br />
betinget relation til designbegrebet, men sideløbende hermed en (internationalt<br />
inspireret) opfattelse af kunsthåndværksbegrebet som til en hvis grad overflødigt, idet<br />
den kunstneriske praksis som isoleret fagdisciplin; som studiokunsthåndværk, er bærende<br />
i sig selv. Dette <strong>for</strong>hold afspejles eksempelvis på værkplan, hvor man historisk kan<br />
iagttage sideløbende tendenser: For det første den tætte <strong>for</strong>bindelse med designbegrebet<br />
som i eksempelvis Gertrud Vasegaards Testel fra 195 , <strong>for</strong> det andet en anden, mere<br />
vovet og ekspressiv tradition som eksempelvis Axel Saltos fra 1950erne, der afspejler<br />
studiobegrebets gradvise frigørelse. Hertil kommer netop den første konceptuelle,<br />
postmoderne bølge fra 1980erne, der i <strong>for</strong>længelse af studiobegrebets autonome position<br />
netop, som Lars Dybdahl påpegede, dyrkede ’funktionstømningen’ til <strong>for</strong>del <strong>for</strong> en mere<br />
fri kunstnerisk tilgang. Her er eksempelvis Finn Lynggaards glasværker repræsentative.<br />
Disse, i virkeligheden, tre positioner paralleleksisterer som grundlag <strong>for</strong><br />
kunsthåndværkets aktuelle status. Designrelationens klassiske <strong>for</strong>msprog er ganske vist<br />
den gennemgående; den man spiller bold op ad; mens studiobegrebet imidlertid også<br />
vinder terræn og fjerner sig fra designfeltet.<br />
Et sidste punkt det er vigtigt at trække op i den <strong>for</strong>bindelse er, at det faktisk er her;<br />
i <strong>for</strong>længelse af studiobegrebets materiale<strong>for</strong>dybelse (Leach’s ’straight-<strong>for</strong>ward, unselfconsious<br />
workmanship’), at den mest konsistente <strong>for</strong>skningstradition er <strong>for</strong>ankret:<br />
Gertrud Vasegaard, Testel, 1956, fremstillet af Bing og Grøndahl. Kunstindustrimuseet. Foto: Pernille Klemp<br />
superobjekter 04.indd 49 08-08-2006 01:43:20
Change language