Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning

hendes egen kunstneriske fortolkning, som eksempelvis i smykket der relaterer sig til
den før citerede tekst: Birkefinermodellen af hvalfangerskibet er splittet ad, ophængt i
røde silketråde og symboliserer dermed de dræbte hvalers skeletter og strømme af blod.
Et andet eksempel er vikingeskibet der præges ind i en rund metalplade og kommer til at
ligne en oldtidsmønt, familiebilledet hvor en person er savet ud og symboliserer tabet af
faderen, Danmarks sidste DSB-færge, der sejler ud af rammen eller grundplanen af en båd
der kan foldes ud for at danne en hjerteform. Resultatet er små fortællinger, der fungerer
på deres egne præmisser i forholdet mellem tekst og smykke, men også som selvstændigt
smykke kan de fungere på billedlige, dekorative præmisser.
I forhold til Astfalcks andet niveau udfoldes det kontekstuelle betydningsindhold
hverken i smykkernes potentielle forhold til kroppen, eller i den umiddelbare
udstillingssammenhæng. I stedet er det i smykkernes sammenhæng med hinanden
at pointen udfoldes. Her bliver det tydeliggjort i hvor høj grad det enkelte menneskes
personlige historie er afgørende for dets opfattelse af et bestemt begreb; en båd, og dermed
i overført forstand dets forhold til verden. Her viser det sig, hvordan det enkelte værks
betydning forstærkes af, at det samme ’budskab’ gentages i hvert smykke: Forskydningen
mellem et objektivt navneord ’båd’, og dets subjektive betydningstilskrivning. Med de 23
smykker udstillet i sammenhæng udfoldes derfor en af værkets samlede pointer.
Denne pointe uddybes yderligere på det konceptuelle betydningsniveau. Her kan
man sige, at værket på et metaforisk plan tematiserer forholdet mellem menneske og
verden. Hermed rejser Saabye et i virkeligheden erkendelsesteoretisk spørgsmål om,
hvorvidt individets forhold til verden er objektivt: Når et neutralt, objektivt begreb som
en båd lades med så mange subjektive betydninger viser det sig, i hvor høj den enkeltes
virkelighedsopfattelse er meget rigere end det forhold, sproget i udgangspunktet
repræsenterer: Erindring og association ’lader’ på forhånd vores forståelse af verden.
I den forbindelse er det påfaldende, i hvor høj grad hvert enkelt smykke formidler et
følelsesmæssigt indhold. Forståelsen af begrebet ’båd’ tager udgangspunkt i dybt
personlige oplevelser, hvis karakter af vemod, tab af noget som var eller oplevelsesmæssige
højdepunkter, tegner et helt andet billede af den enkeltes virkelighedsforståelse, end
sproget umiddelbart lader ane. Sproget afsløres så at sige som ’spil’; som et system af
begreber, der i hvert enkelt tilfælde defineres af et bagvedliggende, erfaringsbaseret og
følelsesmæssigt defineret forståelsesniveau.
Ved at påpege denne pointe er betydningsindholdet dermed metaforisk i den forstand
Astfalck påviser, at ”What is denied is a standard vision of reality as described by ordinary
representation, what is created are the condition for the emergence of new dimensions
of experience and reality, and the possibility that old and empty worlds, old and tired
formulas can be made new.” Saabyes værker fortæller noget nyt om virkeligheden ved at de
netop dokumenterer, hvordan ’the standard vision of reality’ er meget mere differentieret
end den entydighed der ligger i begrebet ’reality’: I stedet er det netop en ’ny dimension’,
hvert værk repræsenterer, og dermed de potentielle muligheder for at verden altid, pr.
definition, kan opfattes anderledes end den gør. Hermed adresserer Saabye både den
psykiske og den sociale virkelighed og peger på, at der ikke findes een ’reality’, men at
superobjekter 04.indd 134 08-08-2006 01:43:38
ANALYTISK TILGANG OG VÆRKANALYSER
34