Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning

kapitel
7
sig om diskursive udgangspunkter. 8 Fremfor at se denne tendens som tegn på en
opløsning af praksisformerne er det imidlertid afhandlingens udgangspunkt, at
denne tendens har to væsentlige årsager:
For det første afspejles der her den øgede kontekstbevidsthed, der er resultatet af
de nyere teoridannelsers opgør med det privilegerede objekt. I dette diffuse felt er der
netop behov for definitoriske platforme, og det er således afhandlingens intention
at vise, at netop kunsthåndværket indtager en position, der er særlig relevant i
denne sammenhæng. I modsætning til at være et forsøg på at genetablere diskursive
barrierer mellem udtryksformer er det derfor vigtigt at understrege, at afhandlingens
insisteren på at etablere kunsthåndværk som en selvstændig diskurs er en vigtig brik
i forståelsen af dette nye, diffuse felt. Med det konceptuelle kunsthåndværk er det
således intentionen at pege på aspekter, der ellers ikke kommer til udtryk.
For det andet kan denne opløsning af det privilegerede objekt ses som en opløsning,
der skyldes en opblødning af dén kunst/liv-dikotomi der, som vi vil se, er central for
det moderne kunstbegreb. Netop kunst/liv-dikotomien er samtidig et nøglebegreb
for afhandlingens både historiske og teoretiske ramme, og endnu engang peger dette
forhold på kunsthåndværkets centrale placering.
1.2.3. Historisk og national afgrænsning
At kunsthåndværket rummer konceptuelle forhold er ikke særskilt nyt. Den britiske
kunsthåndværks- og designhistoriker Peter Dormer definerer med bøger som The New
Jewelry (1985), The New Furniture (1987) og The New Ceramics (1989) 9 det postmoderne
nybrud, der klart markerer en ambition om at etablere genrerne indenfor en kunstnerisk
kontekst der gør op med modernismens rene linjer, og som kan betegnes som konceptuelt i
den måde, betydningen produceres: ”New”-begrebet var her karakteriseret af en ekspressiv
brug af materialer og formelementer, og eksempelvis kapitlernes titler; ”Expression and
Design”, ”Jewelry as Image” og ”Jewelry as Theatre” i The New Jewelry tegner billedet af
et brud, der pludselig retter sine betydningslag mod forventningsbrud, kontraster og
fortællende elementer, der netop dyrker postmodernismens karakteristiske fabulerende,
syntetiske univers; vel at mærke indenfor det ekspressive, billedlige.
8 MAK-museet i Wien (tidligere Musem für Angewandte Kunst) er i den forbindelse navnkundigt, idet det under ledelse
af direktør Peter Noever har gennemført en ganske gennemgribende omorganisering af museets faste samling som ”Artistic
Interventions”, hvor samtidskunstnere har iscenesat værkerne. Se: Peter Noever (ed.) (2002). Vienna By MAK. Vienna: Prestel
Verlag, p. 16. Udstillingen Modernism: Designing a New World 1914-1939 på Victoria & Albert-museet i London 6.4 - 23.7,
2006 er således det seneste eksempel på store tværdisciplinære udstillingssatsninger; i dette tilfælde med et interessant
historisk tilsnit: Den tværdisciplinære tilgang er således ikke blot et nutidigt tiltag, men afspejler periodens egen uproblematiske
integrering af disciplinerne. Se afsnit 2.1.5. I en nutidig, national sammenhæng kan nævnes Kunstindustrimuseets udstilling
Anna didn’t come home that night, 22. november, 2000 - 25. februar, 2001, og aktuelt Trapholts udstilling Krydsfelt natur-ligt
(10.2 - 30.4, 2006) der fokuserede på mødet mellem billedkunst og kunsthåndværk, eller Café Dansk på Dansk Design Center,
der bruger skiftende billedkunstnere, designere og kunsthåndværkere til indretningen af museets café, der dermed samtidig
fungerer som en art udstillingsrum.
9 Dormer, Peter og Ralph Turner (1985). The New Jewelry. Trends + traditions. London: Thames and Hudson Ltd. (1987).
Peter Dormer (1987). The New Furniture. Trends + Traditions. London: Thames and Hudson Ltd. Peter Dormer (1989). The
New Ceramics. Trends + Traditions. London: Thames and Hudson Ltd. (1995).
superobjekter 04.indd 17 08-08-2006 01:43:17