Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning

potentiale der modsætter sig repræsentation. 223 Hvis man med andre ord går bagom tingens
semiotiske betydning som repræsentativt (kapitalistisk, politisk reguleret) tegn, finder
man en materiel side, der potentielt repræsenterer den ‘andethed’, Foster betegner i sin
efterlysning af et kritisk ‘running room’. Udsagnet om at: “There is no autonomy for things
however desired; an artifact inevitably grows a textual appendage.” er således indgangen
til at se artefakter som tekstuelle, dvs. indskrevet i en materielkulturel grammatisk
syntaks. Denne syntaks etableres netop i den konkrete brug; dvs. når varekarakteren
ophører. Enten kan syntaksen bekræfte den herskende magtstrukturelle logik, eller den
kan bryde med etablerede koder, men under alle omstændigheder er det en umulighed,
udtømmende at beskrive en genstands materielle realitet: Ting har en betydning udover
det italesatte betydningsindhold.
Netop her lokaliserer Cummings et modstandspotentiale; i den syntaks den enkelte
etablerer i den konkrete omgang med objekter: “What I want to emphasize and encourage
here is not only the feeling of use or practice as a space untouched by advertising, but also
a process for empowering the person who is subject to industrial production. Effectively,
I am proposing switching focus and inviting everyone to step into the author’s/producer’s
place.” 224 udfra den forudsætning, at “Use in its purest sense is the inverse of the commodity,
it does not yield easily to metaphor.” 225
Det er altså i hvad man kunne kalde en ‘kreativ intervention i tingenes grammatik’, at den
enkelte sættes i besiddelse af et kulturelt modstandspotentiale.
Hermed er der samtidig et særligt fokus på tingens brugsfunktion, idet Cummings
værd at bemærke skriver, at “Use opens itself to language; corrupted, language frames
use, and the two enter a reciprocal binding relationship” 226 : Kunsthåndværkets relation
til brugsrelaterede objekttyper betyder dermed, at praksisformen ikke er ‘neutral’;
brugsreferencen indskriver objektet i en bestemt syntaks; en syntaks, det er op til den
enkelte at skrive med eller skrive mod. Hermed betegner titlen; ‘the Alibi of Use’ det
forhold, at brugsfunktionen bliver den platform, hvorfra den nye grammatik, dvs. den
nye ikke-magtstrukturelle logik, vokser frem.
Hermed kan Cummings siges at sammenfatte de positioner indenfor
materialkulturforskningen der spænder mellem varen som politisk (Appadurai) og
tingen som ‘uforudsigelig’ (Attfield). Begge forhold er gældende; ‘superobjektet’ fungerer
dermed på en gang som repræsentation og friktion, bundet sammen af den både konkrete
og symbolske relation til materialkulturen.
4.3.6. Overgang til æstetisk teori
Med den materialkulturelle genstandsforskning tegner der sig dermed nogle perspektiver,
der kan siges at udgøre en ‘blind plet’ i den traditionelle semiotiske værkanalyse, hvor
værkets betydningsindhold betragtes som statisk, umiddelbart aflæseligt. Det betyder
223 Neil Cummings (edt.) (1993). Reading Things. The Alibi of Use. London: Chance Books, p. 2.
224 Ibid., p. 7-8.
225 Ibid., p. 9.
226 Ibid., p. 11.
superobjekter 04.indd 104 08-08-2006 01:43:26
TESE OG TEORETISK GRUNDLAG
04