Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning

I den forbindelse skal introduceres den britiske skribent og smykkedesigner Jivan
Astfalcks artikel ”Beyond Adornment” 249 . Her opstiller hun tre betydningsniveauer,
ganske vist for smykkekunst, men som samtidig kan overføres direkte på både
billedkunst og kunsthåndværk generelt. Disse betydningsniveauer kategoriserer
forskellige tilgange til aflæsningen af objekter, men fungerer samtidig også som stil- og
generationshistoriske kategoriseringer:
• Først er der værket som en ’uafhængig enhed’ (independant entity). 250
Her betragtes værket som et autonomt, kontekstløst objekt med formelle,
skulpturelle, dekorative egenskaber. Man kunne betegne dette betydningsindhold
som formelt.
• På det andet niveau kategoriseres objekter, der forholder sig til deres fysiske
omgivelser (i Astfalcks tilfælde kroppen). Her kunne man tale om et kontekstuelt
betydningsindhold.
• Den tredje tilgang er, udover formelle og materielle egenskaber baseret på
et narrativt budskab (message). Denne form for objekter: ”[...] can be used as
semaphoric devices for the visible transmission of messages, a way of conveying
information by means of visual signs and signals” 251
Der er hermed tale om, at betydningsindholdet her skal fortolkes til et formidlet
budskab, der ligger ud over en kropslig og emotionel respons. Resultatet bliver ifølge
Astfalck (via Paul Ricoeur) et narrativt budskab der skal fortolkes metaforisk. 252 I den
forbindelse defineres metaforen som en fiktion; som noget, der ’fortæller noget nyt
om virkeligheden’. 253 Betydningsindholdet her kan derfor defineres som konceptuelt,
og samtidig, som en vigtig pointe, med et socialt/politisk/subversivt sigte. Astfalck
skriver således: ”What is denied is a standard vision of reality as described by ordinary
representation, what is created are the condition for the emergence of new dimensions
of experience and reality, and the possibility that old and empty worlds, old and tired
formulas can be made new.” 254 Hermed kobler Astfalcks narrative betydningsindhold
med Ligos kulturelle/eksistentielle niveau. Objektets betydning rettes fra det formelle
mod det konceptuelle, med henblik på at skabe nye indsigter, der retter sig mod den
psykiske og sociale virkelighed med henblik på at ’old and empty worlds can be made
249 Jivan Astfalck (2003). ”Beyond Adornment”. Beyond Adornment. (Red. Sissi Westerberg og Veronica Wiman).
Udstillingskatalog. Gävle Konstcentrum.
250 Ibid., p. 44.
251 Ibidem.
252 Astfalcks begreb om det narrative forudsættes her at ækvivalere et konceptuelt, fortællende betydningsindhold og ikke de
handlingsprægede, tidslige referencer narrativitetsbegrebet i øvrigt rummer. Af samme grund benytter jeg kun begrebet når
jeg refererer eksplicit til Astfalck.
253 Ibid., p. 45.
254 Ibidem. (Min kursivering).
superobjekter 04.indd 120 08-08-2006 01:43:27
ANALYTISK TILGANG OG VÆRKANALYSER
20