Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning

kapitel 3
6
materiales æstetiske muligheder: For det første fastholder det netop praksisformen
indenfor et formalistisk, modernistisk kunstsyn, der, som vi har set, på forhånd
marginaliserer kunsthåndværket. Ikke dermed sagt, at materialet og det sanselige ikke
spiller nogen rolle for kunsthåndværket. Det gør det, og især i den type værker, der hidtil
har været udnævnt som eksemplariske for dansk kunsthåndværk, som for eksempel
værker af den type der var repræsenteret på From the Kilns of Denmark-udstillingen.
Imidlertid har kunsthåndværket også sprængt disse rammer med nogle helt andre
betydningslag end de æstetisk materialebaserede. Hermed kommer vægten på den tavse
kundskab til at betyde, at kunsthåndværkets identitet så at sige trues ved fremkomsten
af værker, hvis betydningslag ikke umidderbart giver mening i denne sammenhæng; som
betegnelsen Kunststuff – ArtCraftDesign tydeligt illustrerer.
For det andet betyder dette fokus på den tavse viden at betydningen knyttes til
værkernes fremstillingsproces; den tavse viden, den håndværksmæssige perfektion,
’signalet om ro, fordybelse og varighed’ udgør så at sige værkernes eksistensberettigelse.
Muligheden for at ende i en materialeæstetisk ’koloratur’; i en sansebaseret opvisning i
æstetik for æstetikkens egen skyld ligger hermed lige for. Hermed vil kunsthåndværket
retteligt kunne positioneres i ’oppositionens ydre periferi’; i en ganske vist klassisk
æstetisk, men oppositionsideologisk impotent position. 126 Danish Crafts’ formulering
om at kunsthåndværket signalerer tid, ro og fordybelse, er således et godt eksempel på,
hvordan praksisformens ideologiske potentiale så at sige undermineres, når den tavse
viden bruges som markedsføringsredskab.
Peter Dormers introducering af kunsthåndværkets tavse viden er således et tveægget
sværd, der på den ene side begrebsliggør praksisformens essentielle omgang med
materialet, men som dermed samtidig bekræfter den kulturelle marginalisering; dels i
et formalistisk kunstbegreb, dels som designs ’naive’ modpol - en position der aktuelt
forsøges overkommet ved oppositionens antitese: markedsføringen som simuleret
ideologi og livsstilsprodukt.
3.4.2. Postmodernisme og ’New Crafts’ - Martina Margetts
I bogen International Crafts (1991) gør den britiske kunsthåndværksforsker Martina
Margetts rede for, hvordan kunsthåndværket internationalt kan betegnes som en
praksisform, der både holder fast i traditionelle værdier på samme tid som det også
udgør som ”[...] the cutting edge of creativity.” 127 Bogen er et oversigtsværk over aktuelt
kunsthåndværk fra den Vestlige verden og Japan, og her er det vigtigt at lægge mærke
til, at Margetts inddeler bogen efter materialer, så ’ceramics’, ’textiles’, ’jewelry and
126 Hermed ikke sagt at en klassisk æstetisk position ikke kan være subversiv ’oppositionsideologisk’. Theodor W. Adorno
så eksemplevis - i modsætning til Benjamin - den emfatisk autonome kunst som det virkeligt subversive, fuldkommen frigjort
fra konsumsamfundets instrumentalisering. Se eksempelvis Theodor W. Adorno. Äesthetische Theorie. Schriften 7. Frankfurt
am Main: Suhrkamp Verlag, 1972. Og Hans-Jørgen Schanz (1996). ”Theodor W. Adorno - Modernismens historiefilosofiske
mentor”. Stig Brøgger og Otto Jul Pedersen (red.) (1996). Kunst og æstetik. København: Det kgl. danske kunstakademi.
127 Martina Margetts (edt.) (1991). International Crafts. London: Thames and Hudson Ltd.. London, citat fra bogens omslag.
superobjekter 04.indd 61 08-08-2006 01:43:23