Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning

kapitel 4
5
consciousness, knowledge and the materiality of the social.” 203 det vil med andre ord sige
Fosters forskydninger, men denne gang i en kunstekstern kontekst.
I en eksplicit henvisning til Huyssens formulering af avantgardens potentiale udenfor
kunstbegrebet peger Highmore på, at en mere adækvat avantgardeforståelse efter hans
mening skal findes i hverdagsbegrebet: ”However, a theory of avantgardism that would
take the everyday as the central arena for the imagined sublation of all specialised activity
(art, philosophy, politics etc. ) in the name of a dialectically understood everyday life
would provide a starting point for a ”general economy of the avant-gardism.” 204
I dette lys mener Highmore altså, at Bürgers teori må revideres i retning af et
kunsteksternt fokus på hverdagslivets dialektik, der muligvis også kunne inkludere
kunstneriske praktikker. Det er således i hverdagslivet arena, at slaget efter Highmores
opfattelse skal stå: Hverdagslivet er ikke noget der skal ’befries’ af kunsten, men indeholder
sine egne mulighedsbetingelser og transgressive momenter.
4.3.0. MATERIALKULTURELLE STUDER OG DESIGNFORSKNING
Det interessante ved at vende blikket Cultural Studies, nærmere betegnet Material Culture
Studies-traditionen i denne sammenhæng er, at der her åbnes for en forståelse af det
kunstneriske objekt som en del af en helt konkret samfundsmæssig sammenhæng. Mens
avantgardetænkningen med Highmores begreb om den generelle avantgardeøkonomi
ganske vist åbner for at andre aktiviteter end de strikte kunstneriske kan varetage den
avantgardistiske intention om forandring af livspraksis, forbliver disse aktiviteter indenfor
en social horisont. Den kunstneriske praksis er muligvis en mulighed, mens alternativet
altid er socialt. Her træder Highmore i karakter som kulturforsker hvis genstandsfelt er
langt bredere end kunstteoretiske diskurs.
Fordelen ved denne position er den ovennævnte; at det hermed bliver muligt at
stille spørgsmålstegn ved kunstbegrebets evidens som drivkraft for social forandring.
Svagheden er på den anden side, at selve objektets betydning reduceres, hvad enten der
er tale om et kulturelt eller et kunstnerisk objekt. I det følgende vil Highmores åbning
mod en kunstekstern avantgardeøkonomi derfor forfølges, men med det mål at fastholde
fokus på objektets betydning.
Hermed har vi bevæget os over i den del af kulturforskningen der rummer
de såkaldte materielle kulturstudier, og som en del heraf, designforskningen. Studiet af den
materielle kultur er ifølge genstandsforskeren Bjarne Stoklund aktuelt et forskningsfelt,
der i Danmark har udviklet sig fra etnologiske studier af en nationalromantisk
folkemindesamling, til en semiologisk baseret aflæsning af tingenes strukturelle
tegnværdi. Hermed kobler de materielle kulturstudier interessen for artefakters fysiske
og kulturelle betydning med de nyere lingvistisk baserede studier af de sociale relationer,
203 Highmore (2000), p. 258.
204 Ibid., p.261.
superobjekter 04.indd 95 08-08-2006 01:43:25