Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning

Som afslutning på rapporten sammenfattede jeg situationen som den havde tegnet
sig således: ”Konkluderende syntes der dermed at være en tendens til at man
opfattede kunsthåndværket som en praksisform hvis særlige kendetegn, integreret i
designbegrebet, bliver mere og mere centrale, mens selve begrebet ’kunsthåndværk’
omvendt ser ud til at dække en stadigt mindre del af de faktiske genstande og produkter.
Når kunsthåndværkets selvstændige betydning blev fremhævet, var det således oftest i
forbindelse med opfattelsen af praksisformen som unika, og i dette tilfælde fremføres
det, at kunstbegrebet forekom mere dækkende end betegnelsen som kunsthåndværk.” Så
vidt en del af mine konklusioner fra interview-undersøgelsen fra 2002. Inden jeg tegner
et opsummerende billede af kunsthåndværkets diskurs i Danmark, skal der tilføjes et par
aspekter, der ikke var inkluderede i undersøgelsen.
3.2.3. Den underløbende strømning - ’Kunsthåndværk-som-kunst’
Baggrunden for undersøgelsen var som nævnt at Keramikmuseet Grimmerhus ønskede
at klarlægge begrebets status i offentlig sammenhæng. Dette var relevant for museet, bl.a.
fordi man igennem de seneste år har arbejdet målrettet med at opnå statsanerkendelse.
Museets arbejdsområde er defineret som ”nutidig dansk og international keramisk kunst,
studiokeramik og keramisk design”, mens den engelske titel er ”Museum of International
Ceramic Art - Denmark” 72 . Hermed læner museet sig op ad en - som også Jorunn Veiteberg
bemærkede i undersøgelsen - international tendens til at betragte kunsthåndværk som
en fri kunstnerisk praksisform. Dette forhold adresserer museumsdirektør Lise Seisbøll
direkte i artiklen ”Kampen for keramikken” hvor hun skriver at: ”Min erfaring, efter nu
at have arbejdet ved museet igennem en årrække er, at ligeså meget respekt og opbakning
denne institutionstype synes at nyde viden om i verden, ligeså meget halter det officielle
Danmark bagefter i erkendelsen af, at kunstneriske genstande lavet af keramik, glas,
tekstil eller metal er akkurat lige så meget kunst som kunstgenstande lavet af alverdens
materialer.” 73
På Glasmuseet i Ebeltoft er tilgangen den samme. Dette specialmuseum er en
selvejende institution hvis arbejdsområde beskrives som hhv. ”moderne glaskunst” og
”moderne studieglas” 74 . En del af museets bestræbelser er ”[...] at få glas anerkendt på
linje med anden kunst” 75 . Denne tendens kan også bekræftes fra en anden part der ikke var
inkluderet i undersøgelsen; nemlig gallerierne. Galleri Nørby formidler moderne dansk og
international keramik. Det er primært internationalt anerkendte keramikere der udstiller
her, og galleriet fungerer derfor som formidler af keramik på et højt internationalt
niveau. Galleri Nørby retter sig dermed i høj grad mod det internationale marked. I den
72 www.grimmerhus.dk/dansk/velkommen.htm.
73 Lise Seisbøll (2004). ”Kampen for keramikken”. Upagineret, fra museets hjemmeside www.grimmerhus.dk/main.
asp?s=0&Id=122. Siden var aktiv i efteråret 2005, men er nu under omstrukturering, hvorfor artiklen pr. 17.07, 2006 ikke er
tilgængelig.
74 http://www.glasmuseet.dk/Dansk/Samlingen/index.html.
75 Dagmar Brendstrup (2004). ”Forord”. Siden sidst. Dansk Glas 2004. Ebeltoft: Glasmuseet Ebeltoft. Det skal dog bemærkes
at citatet ikke er Brendstrups eget udsagn, men en henvisning i teksten til en samtale med en museumskollega.
superobjekter 04.indd 46 08-08-2006 01:43:19
KUNSTHÅNDVÆRKETS AKTUELLE DISKURS
46