Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning

kapitel 4
8
to tilgange er tæt forbundet på en måde, der er særligt interessant for kunsthåndværket.
Arts and Crafts-intentionerne om at forbinde kunst og hverdagsliv genfindes i
avantgardetænkningen, og byder således på muligheden for at diskutere den kunst/
liv-dikotomi, der med Shiner og Greenhalgh blev betegnet som uomgængelig for
kunsthåndværkets etablering som selvstændig praksis. Med designrelationen og de
materialkulturelle studiers mellemkomst er det imidlertid muligt at føje et perspektiv til
avantgardetænkningen der udvider betydningen af kunsthåndværkets formtypologiske
referencer, og dermed den begrebshorisont, hvori kunsthåndværket kan defineres.
I forlængelse af afhandlingens tese er det samtidig på sin plads at gøre rede for den metodiske
indgangsvinkel til læsningen af det teoretiske felt. Det er således vigtigt at understrege,
at fremstillingen af de teoretiske positioner der kommer til at danne udgangspunkt for
afhandlingens begerbsramme er sammensat i en dialog med forskellige positioner. Jeg vil
behandle positionerne på forskellige niveauer, med vekslende tynge og karakter af samlet
fremstilling, for at kunne målrette læsningen mod den specifikke problematik, der vedrører
kunsthåndværket. Præmisserne for fremstillingen af de teoretiske positioner er dermed
ikke teoretikernes egen, men primært bestemt af afhandlingens argumentation. Ved at
efterspørge en mulig oppositionsæstetisk position for kunsthåndværket - der går bag om
modernismens formalisme ved at se på avantgarden og relationen til materialkulturen
- lægger afhandlingen således op til en tværteoretisk og eklekticistisk metode, der lader
læsningen afsøge et større teoretisk felt for relevante pointer. Idet afhandlingens tese
bygger på en positionering i forhold til kunsthåndværksdiskursen skal det samtidig
nævnes, at afhandlingens analytiske position først vil blive behandlet i forlængelse den
avantgarde- og materialkulturelle diskurs, der opstilles.
4.2.0. AVANTGARDE-TEORI
Som nævnt er det Shiners (2001) fremlæggelse af kunst/liv-dikotomien der bringer
os på sporet af avantgardebegrebet og dets betydning for kunsthåndværket, mens der
eksempelvis også hos Greenhalgh (2005) findes antydninger af et slægtskab her.
I det følgende vil jeg derfor fremlægge en læsning af avantgardebegrebet, der fokuserer
på, hvilken problematik der kendetegner kunst/liv-dikotomien i et avantgardeteoretisk
perspektiv, med henblik på at fremdrage de pointer, der viser sig relevante for
kunsthåndværket. På baggrund af en introducering til avantgardens problematik vil
der bliver lagt særlig vægt på den tyske litterat Peter Bürgers avantgardeteori der har
grundlagskarakter for avantgardeforskningen, mens Richard Murphy og Anderas Huyssen
vil fungere som perspektiverende indstik. Med Hal Foster og Ben Highmore vil en nutidig
reception af Bürger blive diskuteret for at vise, hvordan avantgardetænkningen naturligt
leder over i de materialkulturelle studier.
superobjekter 04.indd 81 08-08-2006 01:43:24