Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning

4.4.0. ÆSTETISK TEORI
4.4.1. Et udvidet æstetikbegreb
Ved at bringe det æstetiske på banen er det muligt at introducere en tilgang til
objektet der ikke udelukkende er socialkonstruktivistisk, men som samtidig heller ikke
abonnerer på den modpol genstandsforskerne opererer med, nemlig det autonome
æstetiske objekt. Vi har dermed at gøre med to modsat rettede opfattelser af objektet;
den socialkonstruktivistiske opfattelse af et ’transparent’ objekt, der tilskrives sociale
objektiviseringer og betydninger, og en æstetisk (fænomenologisk-perceptionsteoretisk)
opfattelse der ser på, hvordan objektet påvirker menneskelig erkendelse og dermed
handlemåder. 229
I den forbindelse er det nødvendigt at nuancere æstetikbegrebet fra en kunstteoretisk
sammenhæng til en bredere opfattelse af æstetik som det, der angår det sanselige;
et udvidet æstetikbegreb. 230 Filosoffen Carsten Friberg beskriver i artiklen ”Design og
æstetik. Nogle filosofiske overvejelser” hvordan æstetikbegrebet retteligt bør appliceres
på design, netop ikke som en vurdering af objekternes æstetiske kvaliteter men på, hvad
design gør, eller får os til at gøre: ”Fokus flyttes da til den betydning, design får for
hvorledes, vi ser på os selv og vore omgivelser. Det rummer langt mere, end hvordan
noget ser ud; det rummer spørgsmål om hvordan det sanselige medvirker og påvirker
vores opmærksomhed og opfattelse.” 231 Med det udgangspunkt mener Friberg, at
æstetikken kan komme bagom den negligering af tingenes formalæstetiske forhold,
som konsumptionsforskningen tenderer ved at fokusere på de sociale betydninger, der
tilskrives objekter.
I den forbindelse introducerer han en central begrebstriade; ’virkelighed’, ’realitet’ og
’erfaring’: Virkeligheden udgør den (subjektive, fiktive) erfarede/fortolkede (objektive)
realitet, mens erfaringen er det bindeled, der knytter sammenhængen mellem realiteten
og ’virkeligheden’. I et moderne samfund, så komplekst som det aktuelle, oplever vi i
følge Friberg et erfaringstab der erstattes med en fiktionalisering: Vi støtter os til fiktive
modeller der kompenserer for de manglende erfaringer. Hermed bliver æstetikkens
rolle central, i det et udvidet æstetikbegreb netop handler om ”at bearbejdningen af
vores sanselige virkelighed spiller en afgørende rolle for vores måde at forstå og begå
os i den.” 232
I en reference til Victor Margolins The Politics of the Artificial argumenterer Friberg
229 Det er ikke denne afhandlings anliggende at give en grunding indføring i æstetikteorien og dens tilgrænsende områder;
filosofi, psykologi, sociologi, fænomonologi og perceptionsforskning. Fokus er derfor holdt snævert på at ridse en forståelse
op, af et helt grundlæggende skel i mellem et kunstteoretisk og et udvidet; filosofisk æstetikbegreb.
230 Begrebet ligger i forlængelse af poststruktralismens udvidelse af ’linguistic turn’ til et ’aesthetic turn’, bl.a. med Foucault og
Baudrillards genaktualisering af sansninger i forhold til kroppen, i en altid kontekstualiseret - poststrukturalistisk - momentvis,
fragmenteret erkendelse.
231 Friberg, Carsten (2003). ”Design og Æstetik, nogle filosofiske overvejelser”. Nordisk Arkitekturforskning, 2/2003, p.
19. Hermed bliver det tydeligt, hvordan Friberg netop abonnerer på det poststrukturalistiske æstetikbegreb, der handler om
kontekstualiseret erkendelse.
232 Ibid., p. 22.
superobjekter 04.indd 106 08-08-2006 01:43:26
TESE OG TEORETISK GRUNDLAG
06