Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning

kapitel 4
7
intentioner. Det idealistiske niveau i denne politisering af artefaktet er ifølge Buchli mest
tydeligt i den sovjetrussiske revolutionære brug af materialkulturen som et centralt
udgangspunkt for en ideologisk - materialistisk - samfundsanalyse. Han skriver: ”Within
this context, the super-catagory had an extraordinary task to perform - to identify, chart
and restructure social life towards a new future.” 209
Den måde at tillægge den materielle kulturs genstande ideologisk-politiske intentioner
er helt grundlæggende for de dominerende formgivningsbevægelser i siden slutningen af
det 19. og op gennem det 20. århundrede: Lige fra det er påvist med Arts and Craftsbevægelsen
over Bauhaus, Streamline og Ulm: ‘Restrukturering en det sociale liv orienteret
mod fremtiden’ - dvs. det utopiske aspekt - er en essentiel del af bevægelsernes ideologiske
drivkraft. Det interessante i denne sammenhæng er derfor, at det materialkulturelle
objekt fremkommer i en position, der lige fra starten indeholder dels utopisk-idealistisk
og retoriske aspekter, dels en klar relation til opkomsten af forbrugersamfundet, og
dets fremskridtsoptimisme: Det materialkulturelle superobjekt materialiserer derfor
intentioner, der ligger langt udenfor objekternes umiddelbare brugsintention, for i stedet
at indtage en central rolle som privilegeret superobjekt.
Med superobjektets udviklingslogiske sammenkædning mellem eksotisk etnografika
over imperialitisk “objectification of authorative knowledge” til oplysningsprojekt og
verdensudstillingernes forbrugsorienterede materialisering af fremtidsoptimismen, er
der dermed opridset en position, der umiskendeligt peger mod designbegrebet. Først
og fremmest naturligvis fordi designobjektet, om noget, groft sagt, materialiserer
det 20. århundredes sociale engagement og fremskridtoptimisme. Hertil kommer at
designbegrebet, anskuet fra en designhistoriografisk vinkel peger på de forskellige roller,
designobjektet som materialkultur har udfyldt, fra dets opkomst som priviligeret æstetisk
objekt til et kontekstualiseret, konkret forbrugsobjekt.
Med socialantropologiens udvikling og dermed en tiltagende interesse for artefakters
sociale kontekst er det således blevet klart, at objektets betydning ikke er statisk. Lad os
derfor et øjeblik vende blikket mod en designhistoriografisk gennemgang af de forskellige
betydningslag designobjektet er blevet tillagt, for herigennem at følge udviklingen af
superobjektet til de mangetydige sociale felter, objektet indgår i. På den baggrund vil
det således være muligt at lokalisere superobjektets rolle i nutidens forbrugssamfund,
men parallelt hermed; at lokalisere den kritiske friktion eller ‘andethed’, objekterne kan
tilskrives, når de relaterer til forskellige sociale sammenhænge.
4.3.2. Materielle kulturstudier i design
Den danske designforsker Hans Christian Jensen gør i artiklen Moderne materielle
kulturstudier i design. – Angloamerikansk designhistorigrafi 1975-2000 rede for, hvordan
designhistoriografien har forskudt sig op gennem det 20. århundrede, kort fortalt i en
forskydning fra en traditionel designhistorisk tilgang der kanoniserede kunstneren
og værkbegrebet i en modernistisk designkanon efter repræsentativitetskriterier, til
209 Ibidem.
superobjekter 04.indd 97 08-08-2006 01:43:25