Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning

kapitel 5
6
forhold, at ’lade’ velkendte formtyper med betydninger fra helt andre områder.
Claydies udtrykker sig således: ”Vi laver sager som leger med tingenes betydninger
og funktioner. Vi synes det er sjovt hvis vi kan rykke ved folks forestilling om
hvordan ting ser ud, hvorfor de ser ud, og hvordan de skal bruges. På den måde
sætter vi gennem vores arbejde med brugsting, focus på hverdagens små fantastiske
trivialiteter” 273 . Hermed åbnes der tydeligvis for et oppositionsæstetisk frirum. Det
’nye’ frisureskålene ’fortæller om virkeligheden’ er således, at tingenes betydning
ikke er statisk. Ved at koble velkendte referencer kan man aktivere helt andre logikker
end de eksisterende. Hermed er det muligt at tænke de genstande vi omgiver os
med, det vi gør og bruger og den måde vi konstruerer vores identitet, ind i andre
sammenhænge. Referencen til Cummings’ forslag om at lokalisere et frirum ved
at ændre på genstandenes grammatiske taksionomi synes derfor at være tydelig:
Ved at anvende skålen som frisure og dermed lade nye ’irrationelle’ betydninger
opstå, brydes der med den magtinstrumentelle logik, der ellers kendetegner Fosters
mangel på ’running room’.
Claydies befinder sig hermed på kanten af en surrealistisk logik, men
sammenlignet eksempelvis med Meret Oppenheimers pelsklædte kop fra 193 ,
hvis kønslige, underbevidste og seksuelle referencer er anerkendt, kan man sige, at
Claydies repræsenterer en helt anden form for betydningsunivers: Claydies trækker
273 www.claydies.dk.
Claydies, Grøftekanter, 2004
superobjekter 04.indd 161 08-08-2006 01:44:25