Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning

etyder, at det netop er åbenheden, det uaflæselige, der er betydningsproducerende.
Uden at være genkendelige objekter der kan kategoriseres som eksempelvis ’stol’,
’askebæger’ eller ’toiletkumme’ og da slet ikke indenfor den danske keramiks ellers
næsten dogmatiske insisteren på den velkendte række af brugsorienterede former som
’fad’, ’vase’, ’skål’, ’krukke’ ’kar’, er det helt op til beskueren at associere på resterne af
de brugsfunktioner, der udgør objekternes omdrejningspunkt. Dermed udgør Ruhwalds
objekter en form for betydningstomme objekter. Ansatser, antydninger og associationer
lader betydningen svæve frit mellem fortolkningsniveauerne som ting, hvis identitet
endnu ikke har manifesteret sig.
Overordnet er der derfor, fremfor tale om Ligos kulturelt-eksistentielle funktionsniveau,
snarere tale om betydningen i en konkret receptionssituation.
Den form for kulturelle symbol der er tale om, kommer til udtryk i netop det fravær
af fast defineret identitet, der er karakteristisk for værkerne. Deres funktion er uklar
og dermed også den handlemåde, der lægges op til. Dermed sættes der spørgsmålstegn
ved vores perception af og forhold til den materielle verden. Værkerne er på den
måde manifestationer af en logik der er beslægtet med den herskende, men ikke
umiddelbart aflæselig. Hermed er vi ved at bevæge os fra betydningsniveauet til selve
betydningsindholdet. Lad os derfor se nærmere på, hvordan betydningsindholdet dannes
i forhold til Astfalcks tre kategorier:
Som formelle, kontekstløse objekter fungerer værkerne udmærket. De besidder
skulpturelle kvaliteter der gør hvert enkelt værk til et autonomt objekt, der - for nogles
vedkommende - ganske vist ikke abonnerer på et klassisk æstetisk formsprog, men som
dog i deres anti-æstetiske fremtoning rummer en særlig formmæssig konsekvens. I dette
tilfælde i netop fraværet af klassiske formelle egenskaber; de er tydeligvis fremstillet
i hånden, groft forarbejdet, løse og skæve i formen, glaseret i en udefinerlig brunlig
Dig og den, 2004, Lertøj og spånplade, 58x48x14
superobjekter 04.indd 138 08-08-2006 01:43:38
ANALYTISK TILGANG OG VÆRKANALYSER
38