Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning

KAPITEL 3
KUNSTHÅNDVÆRKETS AKTUELLE
DISKURS
3.1.0. INDLEDNING: Det ’diffust åbne’ genstandsfelt
”Kunsthåndværket er et begreb i krise. Men kunsthåndværket selv har det bedre end
nogensinde. Så modstridende kan det stilles op, men ikke desto mindre kan situationen
karakteriseres sådan. Når jeg siger ’krise’, er det fordi jeg mener, at kunsthåndværket idag
er i en alvorlig identitetskrise, hvor det er udspændt mellem ’design’ på den ene side, og ’fri
kunst’ på den anden. Og når jeg siger, at kunsthåndværket har det bedre end nogensinde,
er det fordi man kan se et område, der virkelig er i ekspansion: Der udstilles på livet løs, og
der arbejdes på vidt forskellige måder, udfra hele spektret mellem en kunstnerisk praksis
og en designpraksis.” 55
Således indledte jeg en forelæsning i Stockholm i 2003 med at skelne mellem et
begrebsligt, teoretisk, diskursivt niveau, der angår definitioner, og et konkret niveau, der
angår den aktuelle praksis og med at pege på, at der ikke er overensstemmelse mellem
disse to niveauer. 56 Modsat praksisfeltets vitalitet definerer begrebet ’kunsthåndværk’ en
forholdsvist diffus diskurs, både som praksisnær tænkning blandt feltets udøvere, men
også i forhold til etablerede forskningsmiljøer. Som vi vil se, fungerer betegnelsen som
en form for paraplybegreb, der dækker over forskellige praksistyper og genstandsformer,
kendetegnet af vidt forskelligartede holdninger til selve genstandsfeltet.
Dette kapitel vil forsøge at indkredse kunsthåndværkets aktuelle diskurs, både
nationalt og internationalt, ved at præsentere de fremherskende holdninger og teoretiske
positioner, der gør sig gældende. I den forbindelse er det vigtigt at slå fast, at begrebet
’kunsthåndværk’ er lige så meningsløst som begrebet ’kunst’, når det gælder en eksakt
indholdsbetydning. Selv hvis de historisk betingede betydningsforskydninger holdes
udenfor, og der fokuseres udelukkende på et nutidigt genstandsfelt, er der så stort et
udsving i de forskellige positioners genstandsfelt og optik, at det er vanskeligt at tale
om ’kunsthåndværk’ som sådan. I sin introduktion til antologien The Persistence of Craft
(2002), skriver Paul Greenhalgh: ”In late modern culture the crafts are a consortium of
genres in the visual arts [...] They have no intrinsic cohesion; [...] they are together now,
because complex forces have brought them together [...]. [...] This proximity is not stable
55 Louise Mazanti (2003). ”Konsthantverket som avantgarde - mellan funktion, bildkonst och utsaga”. Forelæsning på
Craft in Dialogue-seminar, Kunstakademiets Hörsal, Stockholm, september 2003. www.iaspis.com/craft. Citatet er bragt i sin
oprindelige form på dansk.
56 Denne skelnen mellem teori og praksis afspejler designhistorikeren Clive Dilnots opdeling mellem ”design history” og
”design practice”, se Clive Dilnot (1989). ”The State of Design History, Part I: Mapping the Field”. Victor Margolin (ed.) (1989).
Design Discourse. History, Theory, Criticism. Chicago & London: The University of Chicago Press, p. 214.
superobjekter 04.indd 40 08-08-2006 01:43:19
KUNSTHÅNDVÆRKETS AKTUELLE DISKURS
40