Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning

kapitel 4
83
som en avantgardeteoretisk ansat er det i denne sammenhæng interessant at
bemærke at han således skriver at ” [...] visse dele af den tidlige avantgardekunst
[havde] en uskrømtet forkærlighed for middelalderens kunst og håndværk” 162
3. En mere præcis, men derfor samtidig mere problematisk indholdsbeskrivelse
lokaliserer van den Berg under betegnelsen ”Andre formalæstetiske og
programmatiske parametre”. Her er det værkernes formelle forhold, der godtgør
betegnelsen.
Van den Berg peger på, at det mest almindelige er at plukke fra de forskellige parametre når
man opererer med betegnelsen ’avantgarde’. Hermed opstår den rhizomatiske struktur,
der genskaber avantgardens sammenhængskraft på tværs af forskellige kunstneriske,
geografiske og historiske afvigelser i erkendelsen af, at avantgarden ”[...] ikke kan
begribes i én enkelt teori om avantgarden, men som må kortlægges fra mange forskellige
synspunkter og perspektiver” 163 . Ganske vist kan det indevendes, at van den Berg med
rhizomstrukturen negligerer avantgardens historiske udgangspunkt, og dermed også
den konceptualistiske indholdsbestemmelse, men udgangspunktet er imidlertid centralt,
fordi han hermed peger på avantgardens genkommende momenter.
Knap så nuanceret, men mere operationelt definerer antologiens redaktører, Tanja Ørum,
Marianne Ping Huang og Charlotte Engberg først og fremmest avantgardebegrebet som
rent formelle nybrud. Vel at mærke nybrud, der kan ”[...] forstås som led i en kritik af
samfundet og kunstinstitutionen. En kritisk-subversiv, eller ligefrem revolutionær,
samfundsomformende bevægelse”. 164 Van den Bergs parametre er dermed skåret helt ind
til essensen, og om end denne definition er langt mere generaliseret end virkeligheden
tillader, synes van den Berg at anerkende, at det formelle nybrud og det subversive
element, i mere eller indre udtalt grad, udgør avantgardernes sammenhængskraft. Denne
definition er operationel fordi den tillader at videreføre en avantgardeteoretisk tilgang
indenfor van den Bergs nuancerede parametre samtidig med, at der opstilles et begrebssæt
indenfor hvilket, betydningsindholdet kan udfoldes. Avantgardebegrebet forbindes altså
i en nutidig sammenhæng med:
1. En kritisk position.
2. Formidlet via et formelt nybrud
3. Som van den Berg påpeger, udfra en rhizomatisk struktur af parametre, der
derfor i lige så høj grad kan rekonstrueres som avantgardistiske momenter, som
de kan kategoriseres i andre sammenhænge.
162 Berg (2005), p.30.
163 Ibid., p.37.
164 Ibid., p.12.
superobjekter 04.indd 83 08-08-2006 01:43:25