Louise Mazanti Afhandling - Center for Designforskning

From the Kilns of Denmark illustrerer derfor hvordan kunsthåndværket her indskrives i
en modernistisk forventningshorisont, uanset at det interdisciplinære aspekt på samme
tidspunkt (efteråret 2002) formuleres som centralt. Eksemplet foregriber dermed en
pointe, jeg skal vende tilbage til.
3.3.2. ’Contemporary objects’ - Crafts Council og SOFA
Historisk har Storbritannien været drivkraft for udviklingen af kunsthåndværket både
praktisk og teoretisk, og det er fortsat de britiske institutioner der er centrale, når
kunsthåndvækets aktuelle diskurs skal indkredses.
Crafts Council er en statsligt finansieret institution til formidling af kunsthåndværk.
Siden dets etablering i 1971 har organisationen fungeret som rollemodel for lignende
institutioner i forskellige lande, herunder for Danish Crafts. Institutionens kommissorium
er at være: “[...] an independent body funded by the Arts Council England, responsible
for promoting fine craftsmanship, encouraging high standards and increasing public
awareness of contemporary crafts and applied art” 94 . Organisationen har haft stor
betydning for den måde, kunsthåndværket er blevet opfattet, og har trods forskellige
politiske vinde formået at bibeholde en selvstændig status indtil det i 1999 blev lagt
direkte ind under British Arts Council. Tanya Harrod beskriver hvordan organisationen
overlevede flere politiske kampe: ”The complex identity of craft worked in its favour. It
was not quite art, nor was it quite design. But it touched people’s lives in unexpected
ways. An ambivalent attitude to progress and industrialisation was very much part of
the intellectual baggage of the educated classes in Britain. This ambivalence, in which
property developers practised as amateur silversmiths and cabinet ministers collected
fine bindings, was more a matter of felling than logic. But it ensured the support for the
crafts in high places.” 95 Det er her værd at lægge mærke til områdets ’ambivalens’ og den
måde, området overlever på; dels som ideologiske rester af Arts and Crafts og Leachaksen,
og dels som håndværksmæssig praksis. Her er det især værd at lægge mærke til
kommissoriets brug af betegnelsen ”fine craftmanship”. God håndværksmæssig udførelse
er således det karakteristika, der betragtes som mest centralt for kunsthåndværket i
forhold til de beslægtede praksisformer.
Først og fremmest er det udstillingsaktiviteterne, der har haft betydning.
Organisationen har gennem årene forestået et væld af både nationale og internationale
udstillinger. En af de mest markante tilbagevendende udstillingsaktiviteter der er
igangsat af Crafts Council i de senere år er er messen ”Collect”, der siden 2004 afholdes
hvert år på Victoria & Albert-museet med deltagelse af både britiske og internationale
gallerier. Udstillingens undertitel er ”The international art fair for contemporary objects”,
hvilket, sammen med referencerne til det at ’samle’, tydeligt understreger affinitionerne
til kunstbegrebet. Signalet er imidlertid temmelig tvetydigt: En ’kunstmesse for
nutidige objekter’ svarer til den begrebsforvirring der var resultatet af tidsskriftet Dansk
94 http://www.craftscouncil.org.uk/
95 Harrod (1999), p. 463.
superobjekter 04.indd 54 08-08-2006 01:43:22
KUNSTHÅNDVÆRKETS AKTUELLE DISKURS
54