Bilag [54,7 MB] - Morten Christiansen

O
Materialeegenskaber for
kælderkonstruktionen
Kælderkonstruktionen insitustøbes p˚a byggepladsen, hvorfor det er nødvendigt at
benytte samme betontype og styrke. Derfor skal alt armeringsarbejdet ligeledes udføres
p˚a byggepladsen, hvorfor armeringsst˚alet ogs˚a skal have samme styrke, da det
kan være vanskeligt at skelne mellem forskellige styrker.
Det er valgt, at der skal benyttes beton 30, der har en karakteristisk trykstyrke
fck p˚a 30 MPa og en karakteristisk trækstyrke fctk p˚a 1,7 MPa. Den maksimale tilslagsstørrelse
dg vælges til 16 mm. Betonens brudtøjning ǫcu sættes til 3,5 0/00 (DS
411 1999) (DS 411 1999).
Armeringen udføres i ribbest˚al, der benyttes ved slapt armerede betonkonstruktioner.
Ribbest˚alets styrkeklasse er B550, hvilket svarer til en karakteristisk trækstyrke
p˚a 550 MPa. Den karakteristiske trykflydespænding fyck sættes lig med fyk, idet
det forudsættes, at armeringen ikke er koldvalset og koldtrukket (DS 411 1999). P˚a
tegninger angives styrkeklassen med betegnelsen Y.
De regningsmæssige styrker fremkommer af de karakteristiske styrker ved division
med en partialkoefficient γ. Da der regnes med normal sikkerheds- og kontrolklasse
findes partialkoefficienterne for st˚al hhv. armeret beton til γs = 1,3 hhv. γc = 1,65
(DS 411 1999). Dermed kan de regningsmæssige styrker findes, hvilke er listet op i
tabel O.1.
Armeringsst˚alets karakteristiske elasticitetsmodul sættes til Esk = 2,0 · 10 5 MPa.
Betonens begyndelseselasticitetsmodul E0k sættes til 36 · 10 3 MPa (Jensen 2004).
De regningsmæssige elasticitetsmoduler findes p˚a tilsvarende vis som ved de regningsmæssige
styrke. De regningsmæssige elasticitetsmoduler er ligeledes vist i tabel
O.1.
Kælderkonstruktionen udføres s˚aledes, at betonkonstruktionerne er placeret i tørt
miljø, hvor der ikke er risiko for korrosion af armeringen. Dette medfører, at der kan