Bilag [54,7 MB] - Morten Christiansen

R.1 Tværbjælke understøttet af søjle 163
For armeringsstænger Y18 i beton 30 er l
Ø
lr = 37,5 · 18 mm ·
209,0 MPa
423,1 MPa
= 333 mm
= 37,5, hvormed
Det ønskes, at vederlaget bliver s˚a lille som muligt. Norm for betonkonstruktioner
foreskriver, at forankringslængden kan reduceres med 25 %, hvis bøjlearmeringen
tredobles, hvormed forankringslængden kan reduceres til 230mm. Afstanden xv, som
ses p˚a figur R.3, kan findes til:
xv = 230 mm + 30 mm + 20 mm = 280 mm
De 30 mm skyldes understøtningens placering, mens de sidste 20 mm kommer fra det
ønskede dæklag. Grundet tredoblingen af bøjlearmeringen bliver afstanden mellem
bøjlerne hermed 100 mm efter understøtningen. Resultaterne i det foreg˚aende afsnit
kan ogs˚a ses p˚a tegning C104-14 og C104-17.
R.1.5 Anvendelsesgrænsetilstand
I anvendelsesgrænsetilstanden regnes den regningsmæssige linielast qtvær,2,a,d ved at
addere reaktionerne fra pladen til linielasten p˚a 133,3 kN/m — belastningen fra
ovenliggende etager jf. bilag N. Pladens reaktioner i anvendelsesgrænsetilstanden
kan ses i tabel R.4. Ud fra denne betragtning findes den regningsmæssge linielast til
qtvær,2,a,d = 143,8 kN/m.
Reaktion Rpl,k [ kN/m]
R1
R2
R3
R4
10,35
14,1
10,52
14,1
Tabel R.4: Reaktioner fra pladen.
Bjælkens nedbøjning findes via αρ-metoden, hvor langtidsnedbøjningen bestemmes.
Her regnes p˚a et revnet bjælketværsnit med trykarmering jf. figur R.14. Nedbøjningen
regnes ved en forsimpling, hvor et fag betragtes som én understøttet bjælke.