Bilag [54,7 MB] - Morten Christiansen

K.2 Beregning af snitkræfter og reaktioner 79
Figur K.3: Partialkoefficienter og laster for lastkombination 10 [ mm].
γ Karakteristisk last Regningsmæssig last
Egenlast G1 1,0 0,27 kN/m 0,27 kN/m
Egenlast G2 1,0 0,64 kN/m 0,64 kN/m
Nyttelast Ny 1,3 1,5 kN 1,95 kN
Tabel K.8: Partialkoefficienter og laster for lastkombination 10.
ved lastkombination 1, kan ses p˚a figur K.4. For lastkombination 3 hhv. 10 kan
snitkræfterne ses p˚a figur K.5 hhv. figur K.6.
Der er valgt at undersøge tre snit i bjælken for hver af de tre lastkombinationer.
Snit 1 er valgt, da tagkassetten ikke har det samme inertimoment p˚a hver side af
understøtningen — bagmuren. Ved udhænget er momentet, normalkraften og forskydningskraften
alle størst helt inde ved understøtningen, hvorfor her hun lavet ét
snit. Mellem understøtningerne er forskydningskraften størst ved understøtningen,
hvormed dette snit skal undersøges — snit 2. Snit 3 er lavet mellem understøtningerne,
hvor momentet er størst. Snitkræfterne i de tre lastkombinationer kan ses i
tabel K.9, K.10 og K.11.
I tabellerne kan det ses, at snitkræfterne er væsentligt større for lastkombination 3.
I afsnit K.1 kan det ogs˚a ses, at det transformerede inertimoment og transformerede
areal ikke varierer meget, alt efter om den dominerende last er en naturlast eller
en nyttelast. Modifikationsfaktoren kmod, som kan ses i tabel I.2, er ogs˚a mindre,
n˚ar snelasten er dominerende frem for nyttelasten, hvormed træets regningsmæssige
styrke ogs˚a bliver mindre. Hermed er det kun nødvendigt at dimensionere bjælken
ud fra snitkræfterne, som fremkommer for lastkombination 1 og 3.