Bilag [54,7 MB] - Morten Christiansen

V.3 Stribefundament ved boring 2 229
Lag Jordtype ∆H z z/B σpc ∆σ1, Pm = 1 ∆σ1, Pm
[ m] [ m] [ kN/m 2 ] [ kN/m 2 ] [ kN/m 2 ]
1 Gytje 0,6 0,30 0,13 20-38 0,98 86,4
2 Gytje 0,8 1,00 0,43 20-38 0,85 74,9
3 Ler 0,8 1,80 0,78 150-280 0,64 56,4
4 Ler 0,9 2,65 1,15 150-280 0,49 43,2
5 Moræneler 1,0 3,60 1,56 0,38 33,5
6 Moræneler 1,1 4,65 2,02 0,30 26,4
Tabel V.3: Sætningsberegning for stribefundamentet ved boring 2.
tabel V.3. I tabellen kan forbelastningsspændingerne σpc for gytje- og lerlaget ogs˚a ses, jf.
afsnit U.11. Forbelastningsspændingerne for moræneleret er ikke bestemt, men det antages,
at moræneler belastes langs en genbelastningsgren pga. belastningshistorien.
Tillægsspændingerne ∆σ1 bestemmes med influenslinier, idet stribefundamentet udføres
som en slap plade. Influensdiagrammet kan ses p˚a figur V.7. Middelbelastningen er:
Pm = Vstribe,sætn
B
= 202,7 kN/m
2,3 m
= 88,1 kN/m 2
Dermed kan tillægsspændingerne bestemmes, hvilke er vist i tabel V.3.
Da gytjelaget er stærkt sætningsgivende, skal det bestemmes, hvorvidt spændingerne enten
forløber p˚a genbelastnings- eller stamkurven. For at afgøre dette skal tillægs-spændingerne
∆σ1 fra bygningen sammenlignes med gytjens forbelastningsspænding σpc. I tabel V.3 kan
det ses, at tillægsspændingerne ved gytjen overstiger forbelastningsspændingerne, hvorfor
tøjningerne skal bestemmes vha. dekadehældningen Q for stamkurven.
Tøjningerne for gytjen bestemmes ved (V.15). De øvrige lags tøjninger udregnes ved
(V.11).
hvor
ǫ = Q · log(1 + ∆σ1
) (V.15)
σinsitu
σinsitu er jordens effektive insituspændinger, inden yderligere belastning p˚aføres
For at lerlaget kan regnes forkonsolideret skal de effektive spændinger overholde (V.16).