Bilag [54,7 MB] - Morten Christiansen

24 Dimensionering af regnvandsledninger
Regnintensiteten i kan findes ud fra regnrækker eller ved brug af regnformlen (D.2).
Her benyttes en gentagelsesperiode p˚a T = 1˚ar, jf. afsnit 7.2.2. Da afstrømningstiden
ikke kendes, vælges denne til 10 min indtil tf > 10 min. Herefter er det summen
af ledningernes længste afløbstid, der benyttes til at beregne intensiterne. For at
beregne tiden tf, findes vandets fuldtløbende hastighed i røret ud fra (D.3), hvorefter
tiden kan findes, n˚ar rørets længde er kendt. Regnformlens gyldighedsomr˚ade ligger
fra 15 min til 4 døgn, hvorfor regnrækken benyttes fra 10 – 15 min. Regnrækken for
T = 1 ˚ar ses i tabel D.1.
hvor
i = c · tr −α
c er en enhedsløs parameter, der for T = 1 ˚ar er 10980
α er en enhedsløs parameter, der for T = 1 ˚ar er 0,71
vF = −2 ·
k
2 · g · d · I · log
3,71 · d +
2,51 · ν
d · √
2 · g · d · I
Gentagelsesperiode T (˚ar)
5 10
Varighed, tr(minutter)
15 20 25 30 40 60 120
1 150 110 88 72 61 54 44 33 21
Tabel D.1: Landsregnrækken bestemt ud fra 139 ˚ars m˚alinger [ l/(s · ha)] (Linde et.
al. 2002).
(D.2)
(D.3)
Som tidligere beskrevet skal de arealer, der bidrager med regnvand, findes for at
beregne de dimensionsgivende regnvandsstrømme. De bidragende arealer findes ud
fra en betragtning af, hvor meget de enkelte delarealer ved hver bebyggelse bidrager
med.
For hver bebyggelse er der lavet en vurdering af størrelsen af befæstede arealer, der
vil bidrage til vandføringen. Arealerne samt deres afløbskoefficient ses i tabel D.2.
Ud fra tegning C104-04 kan det ses hvor mange huse, der er tilsluttet hver ledning.
Herved er de samlede bidragende arealer fundet. Der skal dog tages højde for, at
ogs˚a vejarealer bidrager til regnvandsstrømmene. Her sættes afløbskoefficienten til
ϕ = 1, da det forudsættes at alt regn, der falder p˚a vejen, vil ende i afløbssystemet.