Bilag [54,7 MB] - Morten Christiansen

More documents

Recommendations

Info

218 Direkte fundering Vstribe,sætn = Gstribefunda + Gkældervæg + Gelement + Giso + Gtegl + Gtag + Gkældergulv + Ftvær = 202,7 kN/m V.1.3 Vindlast p˚a stribefundamentet Vindlasten p˚avirker stribefundamentet med en vandret last. Vindlastens karakteristiske maksimale hastighedstryk qmax blev fundet i afsnit H.2 til 0,64 kN/m 2 . Vinden regnes kommende vinkelret ind p˚a gavlen, idet dette vil give den største formfaktor for facaden. Formfaktor p˚a facaden er bestemt i afsnit H.2 til 0,9. Dermed kan vindlasten findes, idet den regnes som en linielast: Fvind = qmax · 0,9 · 9,5 m = 5,47 kN/m Vindlasten fører til et moment ved fundamenterne, der opløses i et kraftpar. Værdierne af dette kraftpar er neglecible i forhold til bygningens egenlast, hvorfor dette ikke medregnes. Ved sammenligning af Fvind med den resulterende lodrette last kan det ses, at denne er meget større end vindlasten. Dette betyder, at uligheden ved (V.2) overholdes, hvormed der ikke regnes med glidningsbrud senere i afsnittet. V.2 Punktfundament ved boring 1 Punktfundamentet ved boring 1 udføres, som det er vist p˚a figur V.3. Fundamentspladen er kvadratisk med en sidelængde B p˚a 1,1 m, hvilket er fundet i Matlab. V.2.1 Brudgrænsetilstand Den generelle bæreevneformel forudsætter et homogent jordlag under fundamentet, hvor den nedre laggrænse ligger i stor dybde under fundamentets underkant (Harremöes et. al. 1984b). Dette opfyldes ikke ved boring 1, hvor fundamentets bredde er større end det øverste sandlag. Derfor undersøges det i det følgende, hvorvidt bruddet sker i sandeller morænelerlaget. I denne forbindelse regnes bæreevnen s˚aledes, at enten sandeller morænelerlaget er placeret helt oppe ved fundamentets underkant. Da sand er en friktionsjord, skal den drænede bæreevne bestemmes herfor. Moræneleret er derimod en kohæsionsjord, hvorfor den udrænede bæreevne bestemmes.
V.2 Punktfundament ved boring 1 219 Grundvandsspejlets betydning Figur V.3: Tværsnit af punktfundamentet [ mm]. Koten for grundvandsspejlet ændrer sig gennem˚aret, hvilket gør det nødvendigt at vurdere dets betydning i forbindelse med bæreevnen for funderingen af bygningen. Det laveste niveau for grundvandsspejlet ligger lige under fundamentets underkant jf. boring 1, hvorfor γ-leddet jf. den generelle bæreevneformel erstattes med den reducerede rumvægt. Hvis grundvandsspejlet stiger, skal fundamentets egenlast reduceres for opdrift, samtidig med at γ-leddet forbliver den reducerede rumvægt. Derudover ændres q-leddet, idet der benyttes den vandmættede rumvægt. Ændringen af q-leddet antages ubetydlig set forhold til lasten, der reduceres for opdrift. Af denne grund vil der i det følgende kun blive dimensioneret for et grundvandsspejl ved fundamentets underkant, da dette er den mest kritiske situation. Drænet bæreevne Den lodrette effektive drænede bæreevne b bestemmes ved (V.3). hvor b = Rd A = 0,5 · B · γ · Nγ · sγ · iγ + q · Nq · dq · sq · iq A er fundamentets effektive areal (V.3)
Page 1:
Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fa
Page 4 and 5:
ii Indhold G Skitseprojektering af
Page 6 and 7:
iv Indhold T.2.2 Konsolideringsfors
Page 8 and 9:
2 Planlovgivning A.2 Byggeloven Byg
Page 10 and 11:
4 Planlovgivning hensyn findes ande
Page 12 and 13:
6 Planlovgivning krete og evt. fast
Page 14 and 15:
8 Planlovgivning af bebyggelse og s
Page 17 and 18:
B Billeder fra Universitetsparken D
Page 19 and 20:
Figur B.4: 3: Udsigt mod syd fra de
Page 21 and 22:
C Dimensionering af spildevandsledn
Page 23 and 24:
C.2 Fastsættelse af rørdimensione
Page 25 and 26:
C.3 Bundforskydningsspænding 19 Di
Page 27 and 28:
C.3 Bundforskydningsspænding 21 Le
Page 29 and 30:
D Dimensionering af regnvandslednin
Page 31 and 32:
D.2 Fastsættelse af rørdimensione
Page 33:
D.3 Regnvandsbrønde 27 D.3 Regnvan
Page 36 and 37:
30 Dimensionering af bassin a = 9,1
Page 39 and 40:
F Kloakeringsforsøg Følgende bila
Page 41 and 42:
F.1 Enkelttab 35 Figur F.2: Detalje
Page 43 and 44:
F.1 Enkelttab 37 M˚aling Stort rø
Page 45 and 46:
F.2 Sedimenttransport 39 ikke blev
Page 47 and 48:
F.2 Sedimenttransport 41 Forsøg y
Page 49 and 50:
G Skitseprojektering af tagkonstruk
Page 51 and 52:
G.2 Sadeltag p˚a w-gitterspær 45
Page 53 and 54:
G.3 Pulttag p˚a halvspær 47 Nødv
Page 55 and 56:
G.5 Samlinger i tagkonstruktionen 4
Page 57 and 58:
G.6 Opsummering og valg 51 G.5.3 Sa
Page 59 and 60:
H Laster p˚a tagkonstruktionen I s
Page 61 and 62:
H.2 Vindlast 55 c˚ars er en ˚arst
Page 63 and 64:
H.2 Vindlast 57 Nu kan vindens kara
Page 65 and 66:
H.2 Vindlast 59 Formfaktorer p˚a t
Page 67 and 68:
H.2 Vindlast 61 Figur H.6: Definiti
Page 69 and 70:
H.4 Nyttelast 63 c˚ars er en ˚ars
Page 71:
Lastkomb. nr. Egenlast Snelast Vind
Page 74 and 75:
68 Materialeegenskaber for tagkonst
Page 76 and 77:
70 Dimensionering af krydsfinerplad
Page 78 and 79:
72 Dimensionering af krydsfinerplad
Page 80 and 81:
74 Dimensionering af limtræsbjælk
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 101 and 102:
L Dimensionering af samling mellem
Page 103 and 104:
L.2 Sammentrykning af rem 97 0,79 M
Page 105 and 106:
L.3 Dimensionering af beslag mellem
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115:
L.4 Undersøgelse af samling mellem
Page 118 and 119:
112 Skitseprojektering af kælderd
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
120 Laster p˚a kælderkonstruktion
Page 128 and 129:
122 Laster p˚a kælderkonstruktion
Page 131 and 132:
O Materialeegenskaber for kælderko
Page 133 and 134:
P Detailprojektering af plader Foru
Page 135 and 136:
P.2 Nedreværdiløsningen 129 P.2 N
Page 137 and 138:
P.3 Dimensionering af plade 131 ⇓
Page 139 and 140:
P.3 Dimensionering af plade 133 Det
Page 141 and 142:
P.3 Dimensionering af plade 135 MRx
Page 143 and 144:
P.3 Dimensionering af plade 137 Der
Page 145 and 146:
P.3 Dimensionering af plade 139 læ
Page 147:
P.3 Dimensionering af plade 141 Las
Page 150 and 151:
144 Optimering af brudlinier A 1○
Page 152 and 153:
146 Optimering af brudlinier Pladen
Page 154 and 155:
148 Dimensionering af bjælker Reak
Page 156 and 157:
150 Dimensionering af bjælker Figu
Page 158 and 159:
152 Dimensionering af bjælker Figu
Page 160 and 161:
154 Dimensionering af bjælker Det
Page 162 and 163:
156 Dimensionering af bjælker Anta
Page 164 and 165:
158 Dimensionering af bjælker ⎧
Page 166 and 167:
160 Dimensionering af bjælker hvor
Page 168 and 169:
162 Dimensionering af bjælker R.1.
Page 170 and 171:
164 Dimensionering af bjælker Dett
Page 172 and 173:
166 Dimensionering af bjælker Asn
Page 174 and 175: 168 Dimensionering af bjælker Figu
Page 178 and 179: 172 Dimensionering af bjælker T [
Page 182 and 183: 176 Dimensionering af søjle hvor
Page 184 and 185: 178 Dimensionering af søjle Bøjle
Page 186 and 187: 180 Geoteknisk undersøgelsesrappor
Page 208 and 209: 202 Informationer til undersøgelse
Page 220 and 221: 214 Direkte fundering I anvendelses
Page 222 and 223: 216 Direkte fundering Vpunkt,sætn
Page 226 and 227: 220 Direkte fundering B er fundamen
Page 228 and 229: 222 Direkte fundering sq = 1 + 0,2
Page 230 and 231: 224 Direkte fundering P ∗ m = Vpu
Page 232 and 233: 226 Direkte fundering Lagenes sætn
Page 234 and 235: 228 Direkte fundering cu,d = 34,0 k
Page 236 and 237: 230 Direkte fundering Figur V.7: In
show all

Bilag [54,7 MB] - Morten Christiansen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?