Bilag [54,7 MB] - Morten Christiansen

216 Direkte fundering
Vpunkt,sætn = Nsk + Gsøjle + Gfunda + Gkældergulv − Fbortgravet = 746,1 kN
V.1.2 Lodrette laster p˚a stribefundamentet
P˚a stribefundamentet virker egenlaster fra taget, facaden og kældervæggen. I CalFem er
egenlasten fra taget fundet til 2,86 kN pr. 0,6 m, der omregnes til en linielast p˚a Gtag =
4,8 kN/m. Denne virker i bagmurens centerlinie.
Den højsidede facade har en højde p˚a 9,5 m, der best˚ar af en formur af tegl, isolering og
en bagmur af betonelementer.
Egenlasterne virkende p˚a stribefundamentet kan ses i tabel V.1.
Element Betegnelse Rumvægt Bredde Højde Linielast
[ kN/m 3 ] [ m] [ m] [ kN/m]
Formur (tegl) Gtegl 20,0 0,108 9,50 20,5
Isolering Giso 1,5 0,120 9,50 1,7
Bagmur (betonelement) Gelement 24,0 0,120 9,50 27,4
Kældervæg (beton) Gkældervæg 24,0 0,290 3,50 24,4
Tag Gtag 4,8
Tabel V.1: Egenlaster p˚a stribefundamentet.
Tværbjælkerne, der bærer de bærende skillevægge, tildels etagedækkene samt nyttelasten,
giver ogs˚a en last p˚a stribefundamentet. Denne er fundet maksimal i tilfældet, hvor reaktioner
ved tværbjælken over ét fag bestemmes. Her giver den virkende linielast p˚a 150 kN/m
en reaktion og dermed virkende belastning p˚a stribefundamentet p˚a 555,8 kN jf. afsnit
R.2. Denne last deles ligeledes ud som en linielast, idet afstanden mellem tværbjælkerne
er 6,0 m. Dette giver en linielast Ftvær p˚a 92,6 kN/m. Dertil kommer en belastning for den
del af etagedækken i stueplanen, der hviler p˚a kældervæggen. Denne last er 8,2 kN/m.
Stribefundamentets bredde er fundet gennem iteration til 2,3 m, hvilket eftervises i afsnit
V.3. Egenlasten er dermed:
Gstribefunda = 24 kN/m 3 · 2,3 m · 0,6 m = 33,1 kN/m
Kældergulvet er vist p˚a figur V.2.
Egenlasten af gulvet, der hviler p˚a den ene side af stribefundamentet, er: