Bilag [54,7 MB] - Morten Christiansen

214 Direkte fundering
I anvendelsesgrænsetilstanden skal det eftervises, at belastningen p˚a fundamentet ikke fører
til sætninger, der er større end 20 −40 mm for almindelige husbygningskonstruktioner (DS
415 1998).
V.1 Laster p˚a fundamenter
I det følgende vil lasterne, der virker p˚a de to fundamenter, blive bestemt. Ved beregning
af den sætningsgivende last anvendes den permanente last fra bygningen samt den bundne
last p˚a etageadskillelserne. Naturlasterne medtages ikke, da varigheden, hvormed disse
laster p˚avirker bygningen, ikke har nogen betydning set i forhold til selve konsolideringstiden.
V.1.1 Lodrette laster p˚a punktfundamentet
Den regningsmæssige last for punktfundamentet findes ved lasten p˚a søjlen, der er fundet
i bilag S til Nsd = 880,6 kN, samt egenlasten fra søjlen, kældergulvet og fundamentet.
Derudover forekommer der ogs˚a en nyttelast p˚a kældergulvet p˚a qny,kælder = 3,0 kN/m 2
(DS 410 1998). Punktfundamentets sidelængder og højde er fundet ved iteration til 1,1 m
og 0,6 m, hvilket bliver eftervist i afsnit V.2.
Søjlen er kvadratisk og har en sidelængde p˚a 250 mm og en højde p˚a 2,7 m. Søjlen er udført
i armeret beton med en rumvægt p˚a 24 kN/m 3 , hvormed søjlens egenlast bliver:
Gsøjle = 24 kN/m 3 · (0,25 m) 2 · 2,7 m = 4,1 kN
Det forventes, at kældergulvet hviler direkte p˚a et bæredygtigt jordlag samt fundamenterne.
Derfor belastes fundamenterne kun p˚a dets overflade areal. Den del af kældergulvets
egenlast findes, idet rumvægte og tykkelser fremg˚ar af figur V.1:
Gkældergulv = (0,01 m · 20 kN/m 3 + 0,10 m · 24 kN/m 3 + 0,075 m · 0,4 kN/m 3 )
· ((1,1 m) 2 − (0,25 m) 2 ) = 3,0 kN
Nyttelasten p˚a punktfundamentet:
Vny,kælder = 3,0 kN/m 2 · 0,9 m 2 = 3,4 kN