Betænkning 1066 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet - 1986

- 99 -
res, at § 296 i straffeloven af 1930 rammer de
alvorligste overtrædelser af aktieselskabsloven.
En generel bestemmelse om bødestraf for
overtrædelser af aktieselskabsloven, som ikke
falder ind under straffeloven, findes ikke
længere forenelig med de retssikkerhedssynspunkter,
der ligger til grund for straffeloven.
Det foreslås i stedet, at det konkret
angives, hvilke overtrædelser, der er belagt
med straf, og det tilføjes i den forbindelse:
"Man har her haft for øje, at en række
andre sanktionsformer end straf vil kunne
have den fornødne effekt. Erstatningsansvar
vil kunne oprette et tab, der er
påført selskabet. En beslutning, der ikke
er fattet i overensstemmelse med forskrifterne,
kan være ugyldig. En forsømmelig
ledelse kan afskediges. Spørgsmålet
om generalforsamlingers lovlighed kan
indbringes for domstolene, alt sammen
eksempler på, at andre sanktioner end
straf kan anses for tilstrækkelige i givne
situationer."
Aktie- og anpartsselskabslovene af 1973
følger 1969-betænkningen, således at overtrædelse
af blandt andet regnskabsbestemmelserne
alene straffes med bøde. Frihedsstraf ved grovere
overtrædelser af regnskabsbestemmelserne
kan fortsat idømmes efter straffelovens § 296,
stk. 1, nr. 2.
9.2.3' Skattekontrolloven.
Overtrædelse af skattekontrolloven i form af afgi-
velse af urigtige oplysninger m.v. i forbindelse
med skatteansættelsen og skattekontrollen straffes
i medfør af §§ 13-15 med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 2 år. Det bemærkes, at lovens straffebestem-
melser ikke omfatter skattesvig af særlig grov ka-
rakter, idet strafbestemmelsen herfor ved lov nr.
559 af 28. december 1971 blev overført til straffe-
lovens § 289 for at understrege, at skattesvig af
særlig grov karakter bør sidestilles med andre al-
vorligere berigelsesforbrydelser. Ved lovændringen
blev strafferammen for skattesvig af særlig grov
karakter samtidig forhøjet fra fængsel indtil 2 år
til fængsel indtil 4 år.