Betænkning 1066 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet - 1986

- 218 -
vandelskrav til stiftere, bestyrelsesmedlemmer,
direktører og revisorer i aktieselskaber,
at de ikke ved dom måtte være fundet skyldige
i en efter den offentlige mening vanærende
handling. Ved lov nr. 88 af 15. marts 1939
ændredes dette til et krav om, at de omhandlede
personer skulle være uberygtede. Reglerne
herom ophævedes helt ved lov nr. 286 af 18.
juni 1951.
Kommissionen, der i 1964 afgav betænkning nr.
362 om revision af aktieselskabslovgivningen,
fandt imidlertid, at lovændringen i 1951 medførte
en betænkelig forringelse af værdien af
de selskabsretlige beskyttelsesregler, idet
der ikke længere var noget til hinder for, at
personer, der var dømt for forsætlige dokument-
og berigelsesforbrydelser, kunne optræde
som stiftere, medlemmer af bestyrelse og direktion
i aktieselskaber, endog medens de afsonede
straf for alvorlige lovovertrædelser.
Kommissionen foreslog derfor et vist begrænset
vandelskrav genindført i aktieselskabsloven,
idet hensynet til at lette lovovertrædere muligheden
for efter udstået straf at vende tilbage
til en normal borgerlig tilværelse på
dette område efter kommissionens opfattelse
måtte vige til fordel for hensynet til de betydelige
privatøkonomiske og samfundsmæssige
interesser, som det er aktieselskabslovgivningens
formål at beskytte.
Kommissionen foreslog, at forsætlig overtrædelse
af borgerlig straffelovs kap. 19, kap.
28 eller § 296, stk. 1, nr. 2 og 3, i de sidste
5 år, der var straffet med famgsel, sikkerhedsforvaring
eller foranstaltninger efter
straffelovens § 70, skulle afskære en person
fra at være stifter, bestyrelsesmedlem, direktør,
revisor eller likvidator. Der henvises
til betænkningen side 70-71.
Udvalget, der i 1969 afgav betænkning nr. 540
om en fællesnordisk aktieselskabslovgivning,
opgav imidlertid dette vandelskrav. Grunden
hertil var, at forslaget ved fremlæggelsen i
sin tid mødte afgørende modstand fra danske
strafferetskyndige som stridende mod moderne
kriminalpolitiks resocialiseringstanker. Hertil
kom, at de øvrige deltagere i det nordiske
aktielovsamarbejde ikke ville fremsætte forslag
om vandelsbetingelser. Der henvises til
betænkningen side 59 og 103.
De gældende aktie- og anpartsselskabslove
fulgte i 1973 dette synspunkt.