Betænkning 1066 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet - 1986

- 93 -
søges opnået, af underordnet betydning, eller
har den skyldige ikke tilsigtet at påføre andre
nogen skade, såsom når øjemedet alene har
været at gennemføre et berettiget eller at
afværge et uberettiget krav, er straffen bøde,
hæfte eller fængsel indtil 1 år."
Dokumentfalskbestemmelsen er rigt behandlet i den
strafferetlige teori, se Vagn Greve m.fl: Kommente-
ret straffelov, spec, del med henvisninger, og en
meget anvendt bestemmelse i praksis.
Kort kan nævnes, at dokumenter opdeles i hensigts-
dokumenter, der efter deres indhold "fremtræder som
bestemt til at tjene som bevis", f.eks. skøder,
kvitteringer, checks etc. og 1ejlighedsdokumenter,
d.v.s. dokumenter, der ikke på forhånd er tiltænkt
nogen bevisfunktion, men som konkret tillægges en
sådan, f.eks. et privat brev, der anvendes som be-
vis i en arvesag.
Det falske dokument skal bruges til at skuffe i
retsforhold, for at forholdet er strafbart. I be-
grebet "skuffe" ligger, at dokumentet skal være
anvendt under foregivelse af, at det er ægte. Hvor-
vidt den, som dokumentet anvendes overfor, rent
faktisk lader sig narre, er uden betydning for
strafbarheden. Med kravet om, at der skal foreligge
et "retsforhold", udelukkes de tilfælde, hvor et
falsk eller forfalsket dokument anvendes f.eks. for
at prale eller lignende. Formålet med anvendelsen
af et falsk dokument er i øvrigt uden betydning for
strafbarheden. Ofte vil der ved brugen være forsæt
til at opnå en uberettiget vinding. I disse tilfæl-
de straffes ikke samtidig for bedrageri, da der i
strafferammen for dokumentfalsk er taget hensyn til
samhørigheden med bedrageri. Sker dokumentfalsk
derimod for at skjule et allerede begået bedrageri
eller en anden berigelsesforbrydelse, straffes for
overtrædelse af begge bestemmelser.