Betænkning 1066 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet - 1986

- 323 -
der ikke opstilles noget krav om, at det strafbare
forhold skal være af en vis grovhed. Et krav om
strafbart forhold vil heller ikke indebære ressour-
cemæssige fordele, for hvis der kun er tale om en
mindre forbrydelse, er den politimæssige efter-
forskning om dette forhold helt utilstrækkelig for
spørgsmålet om naeringsforbud.
For at opnå større ensartethed i anvendelsen af
næringsforbud foreslår komiteen, at der indføres en
minimumstid for næringsforbud på tre år. Maksimums-
tiden på fem år foreslås opretholdt. Komiteen be-
grunder sit forslag med, at kortvarige forbud først
og fremmest leder til forstyrrelser i en virksom-
hed, som snart kan forventes genoptaget, mens det
ikke vil tjene til definitivt at afholde den pågæl-
dende fra erhvervsvirksomhed.
Da kravet om tilknytning til konkurs opgives, og da
flertallet ikke vil stille krav om lovovertrædelse,
finder komiteen, at reglerne bør optages i en sær-
lig lov om næringsforbud.
Efter næringsforbudskomiteens opfattelse er der tre
formål med næringsforbud:
at forhindre fortsat skade: de næringsdriven-
de, som gennem uregelmæssigheder i virksomhe-
den påfører kreditorer, konkurrenter, forbru-
gere, arbejdstagere m.fl. store skader, kan
gennem et næringsforbud forhindres i at fort-
sætte med sådan skadelig virksomhed,
næringsforbudet er en sidste udvej for indgreb
over for personer, som konstant tilsidesætter
de regler, der gælder for erhvervsvirksomhed,
BILAG 3