Betænkning 1066 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet - 1986

- 289 -
betænkning nr. 99^/1983 om lægdommerordningen i
straffesager m.v.
Lægdommerordningen kan give anledning til visse
problemer i større sager. Varigheden af disse sager
bevirker således, at det er vanskeligt at oprethol-
de et princip om, at domsmænd skal udgøre et repræ-
sentativt udsnit af befolkningen, idet det for de
fleste erhvervsaktive personer er vanskeligt at
skulle møde i retten f.eks. 2 dage hver uge i 1 år
eller mere. Hertil kommer, at forståelsen af speci-
elt de større økonomiske sager forudsætter en vis
indsigt i regnskabsmæssige forhold, som de fleste
domsmænd ikke kan ventes at have. Efter de nugæl-
dende regler er der imidlertid ikke hjemmel til at
udvælge domsmænd, som i kraft af deres erhverv har
en sådan indsigt, jfr. retsplejelovens § 88, hvor-
efter domsmandslisten skal følges fra en ende af.
Med henblik på at sikre, at retten har et tilstræk-
keligt kendskab til de særlige regnskabsmæssige
problemer, som forekommer i større økonomiske sa-
ger, har man i Sverige pr. 1. juli 1985 indført
særlige "ekodomstole". I hver af de 13 regionsan-
klagermyndighedskredse er der udpeget en særlig
tingsrätt, som får mulighed for at lade særlige
sagkyndige deltage som domsmænd i sager, der er
omfattende eller komplicerede, og hvor økonomiske
eller skatteretlige spørgsmål har væsentlig betyd-
ning for bedømmelsen. Samme ordning gennemføres for
hovrätterne, men ikke for højesteret, idet sagen da
må anses for så gennemarbejdet, at der ikke er be-
hov for eksperter længere. Afgørelsen af, hvorvidt
en sag bør behandles af en "ekodomstol", træffes af
anklagemyndigheden.
Det er et fast princip i dansk ret, at alle typer
sager så vidt muligt bør behandles ved de alminde-