Betænkning 1066 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet - 1986

Stråmandsvirksomhed.
- 232 -
Det har i Sverige erfaringsmæssigt vist sig, at an-
vendelse af såkaldte "stråmænd" gør det vanskeligt
at kontrollere efterlevelsen af næringsforbud. End-
videre har det på grund af, at man i Sverige ikke
har haft mulighed for at løse disse problemer gen-
nem generelle medvirkensregler, været vanskeligt at
straffe stråmænd, der medvirker til overtrædelse af
særlovgivningen.
En kommission mod økonomisk kriminalitet blev der-
for anmodet om at overveje forslag om indførelse af
regler om stråmandsforhold.
I delbetænkning (SOU 1983: 46) om en stråmandslov
har kommissionen foreslået generelle regler om
stråmandsforhold.
I betænkningen defineres en stråmand som en person,
der udadtil optræder i eget navn, og som om han
handler for egen regning, men som reelt virker for
en anden - en hovedmand - som ikke selv vil frem-
træde udadtil.
Kommissionen antager, at der efter svensk ret ikke
findes almindelige civilretlige eller strafferetli-
ge lovregler om stråmandsforhold. For en stråmand
gælder derfor i princippet samme regler som for en
person, der handler i egen interesse og navn.
Kommissionens forslag til stråmandslov indeholder
flere regler der har karakter af formodnings-reg-
ler. Findes der således begrundet anledning til at
antage, at en stråmandshandling er foretaget, og er
den, som fremstår som hovedmand, meddelt nærings-
forbud, eller har han mindre end 5 år, inden hand-
lingen blev foretaget, begået en forbrydelse i for-
bindelse med udøvelse af næringsvirksomhed, for
hvilken han er idømt anden straf end bøde, skal et