Betænkning 1066 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet - 1986

- 85 -
Strafansvar efter § 175 vil kunne pålægges den, der
efter bogføringsloven er pligtig at føre bøger, og
som forsætligt fører disse urigtigt. I modsætning
til, hvad der gælder for ansvar efter § 171, kræves
efter § 175 ikke, at der er gjort brug af den urig-
tige bogføring; selve førelsen er strafbar.
Man kan rejse spørgsmålet, om også et regnskab, der
er resultatet af en bogføring, er omfattet af be-
stemmelsen .
I forarbejderne til § 175 tales om handelsbøger,
protokoller og lignende som eksempler på "privat
bog eller dokument". § 175 må imidlertid ses i sam-
menhæng med bestemmelsen om dokumentfalsk, § 171. I
denne bestemmelse defineres et dokument som "en
skriftlig med betegnelse af udstederen forsynet
tilkendegivelse, der enten fremtræder som bestemt
til at tjene som bevis eller bliver benyttet som
bevis for en rettighed, en forpligtelse eller en
befrielse for en sådan". Kravet om skriftlighed vil
altid være opfyldt ved et regnskab, ligesom udste-
derbetegnelse vil foreligge, i hvert fald når regn-
skabet er underskrevet af revisor og/eller firmaets
ledelse. For så vidt angår kravet om en bevisfunk-
tion, må dette normalt anses for opfyldt ved regn-
skaber, idet formålet med udarbejdelse af et regn-
skab jo bl.a. er at have et tilgængeligt bevis for
virksomhedens situation, f.eks. ved udbetaling af
udbytte, tantieme, betaling af skat eller opnåelse
af lån eller eksportkredit. I praksis er et under-
skrevet regnskab da også anset for et dokument i
straffelovens forstand, f.eks. i UfR 1977.3^4, hvor
en revisor blev dømt for bl.a. dokumentfalsk efter
straffelovens § 171 ved at have påført nogle regn-
skaber, som han som forretningsfører havde udarbej-
det, revisionspåtegninger i et andet firmas navn.