Betænkning 1066 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet - 1986

- 277 -
tet på rettens kontor eller snarest muligt derefter
skal indlevere en fortegnelse over de beviser, som
agtes fremført, med en kort angivelse af, hvad der
agtes godtgjort dermed. En tilsvarende regel gælder
i medfør af retsplejelovens § 836 for forsvareren.
I praksis indskrænkes bevisfortegnelsen normalt til
at opregne, hvilke vidner der agtes indkaldt, og
hvilke dokumenter der vil blive påberåbt.
Denne noget summariske opremsning suppleres i prak-
sis ofte med, at der forud for de enkelte retsmøder
udleveres lister med angivelse af de bilagsnumre -
ved større afhøringer med emneangivelse for de en-
kelte afsnit - der forventes anvendt ved de enkelte
afhøringer. Det fremgår af sagens indholdsforteg-
nelser, hvad de enkelte bilag vedrører. I det om-
fang, det er eller bliver muligt at anvende EDB ved
registreringer og lignende, vil det være praktisk
muligt at udskrive sådanne bilagslister med tekst
svarende til de eksisterende indholdsfortegnelser.
Udvalget har overvejet, om det i praksis vil være
muligt i højere grad at præcisere bevisførelsen i
bevisfortegnelsen. Udvalget må imidlertid erkende,
at dette i større økonomiske sager typisk ikke kan
lade sig gøre, idet der for størstedelen af bilage-
nes og vidnernes vedkommende - da bevisfortegnelsen
ikke skal have procedurekarakter - ikke kan anføres
meget mere, end at den tiltaltes økonomiske situa-
tion samt andres viden herom skal belyses. Udvalget
finder derimod, at netop disse vanskeligheder kan
tale for, at sagens forelæggelse, jfr. nedenfor
under punkt 25.3, i muligt omfang skitserer tanke-
gangen i bevisførelsen.