Betænkning 1066 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet - 1986

- 133 -
rigelsesforbrydelser, er forskellige fra de hensyn,
som sikres gennem ordentlig og rigtig bogføring,
finder udvalget ikke dette hensigtsmæssigt. Hensy-
net til anklagemyndigheden taler ligeledes imod, at
bestemmelsen gøres subsidiær. Der må endvidere an-
tages at forekomme tilfælde, hvor en handling eller
undladelse vil indebære såvel en overtrædelse af
f.eks. bedrageribestemmelsen som den foreslåede
bestemmelse, hvorfor der bør vajre mulighed for at
straffe for overtrædelse af begge bestemmelser.
Som tidligere anført medtager udvalgets forslag til
ny § 302 også den forsætlige urigtige bogføring.
Dette forhold er, som tidligere nævnt, i dag omfat-
tet af straffelovens § 175. Såfremt udvalgets for-
slag gennemføres, bør der derfor ske en ændring af
§ 175, således at bogføring og regnskaber ikke læn-
gere er omfattet af denne bestemmelse. Udvalget er
opmærksom på, at der herved for så vidt sker en
nedkriminalisering, idet der efter § 175 ikke stil-
les krav om, at brugen af det urigtige private do-
kument skal have bevirket tab eller være af særlig
grov karakter. Maksimumsstrafferammen efter § 175
er endvidere 3 års fængsel, medens udvalget fore-
slår en maksimumsstraf på 1 år og 6 måneder. Gen-
nemgangen af den ret begrænsede retspraksis, der
findes om § 175, har dog overbevist udvalget om, at
bestemmelsen i dag i realiteten ikke anvendes, med-
mindre brugen af de urigtige regnskaber faktisk har
bevirket tab, ligesom domspraksis vedrørende straf-
udmålingen er i overensstemmelse med udvalgets for-
slag. Hertil kommer, at det som nævnt efter udval-
gets opfattelse må anses som overordentlig hen-
sigtsmæssigt, at bogføringsovertrædelserne samles i
én bestemmelse, og der ses ikke at være grundlag
for at straffe den mere formelle krænkelse, der
ligger i bogføringsdeliktet, hårdere end de reelle
krænkelser af ejendomsretten, der henføres under
straffelovens § 285.