Betænkning 1066 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet - 1986

- 170 -
4. Sager om overtrædelse af straffelovens § 222
(samleje med barn under 15 år), når særlige omstæn-
digheder taler for frafald, f.eks. forestående æg-
teskab mellem parterne.
5. Sager, hvor sigtedes mentale tilstand er afvig-
ende, men hvor karakteren af den påsigtede krimina-
litet ikke gør særlige foranstaltninger påkrævet.
Selv om alene meddelelse af tiltalefrafald med vil-
kår kræver, at sigtede erkender sig skyldig, medde-
ler rigsadvokaten, under hensyn til den faktiske
skyldfastlæggelse, et tiltalefrafald indebærer,
normalt ikke tiltalefrafald, såfremt sigtede nægter
sig skyldig, medmindre benægtelsen skyldes hukom-
melsessvigt eller sigtedes psykiske tilstand, og
sagens oplysninger udelukker, at andre kan have
ansvaret for gerningen, jfr. Anklagemyndighedens
Årsberetning 1979, side 7ff og 1982, side 9 ff. På
denne baggrund anføres det i sidstnævnte årsberet-
ning af rigsadvokaten, at der næppe kan antages at
være behov for en adgang for den sigtede til at
forlange sagen indbragt for domstolene med henblik
på at få en egentlig dom om skyldsspørgsmålet i
tilfælde, hvor der er meddelt tiltalefrafald, som
foreslået af Peter Blume i Ugeskrift for Retsvæsen
1982 B, s. 362 ff.
Anklagemyndigheden anser sig som udgangspunkt for-
pligtet til at rejse tiltale, når de bevismæssige
og retlige betingelser for fældende dom må antages
at være til stede, og der ikke er grundlag for at
meddele tiltalefrafald efter den praksis, der er
anført om § 723, jfr. anklagemyndighedens årsberet-
ning 1973, side 1. Dette betyder dog ikke, at der
ikke i praksis såvel på efterforskningsstadiet som
på tiltalestadiet foretages påtaleopgivelse og for-
skellige former for beskæring af sagerne.