Betænkning 1066 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet - 1986

- 324 -
og hvor de øvrige korrektionsmidier, der står
til samfundets rådighed, ikke er tilstrække-
lige,
næringforbud skal virke almenpræventivt der-
ved, at det afholder visse næringsdrivende fra
sådanne uregelmæssigheder, som, hvis de blev
opdaget, ville kunne medføre næringsforbud.
Komiteen erkender, at næringsforbud er en meget
indgribende retsfølge og derfor kun bør anvendes
med stor tilbageholdenhed. Forbudet bør kun kunne
meddeles i grove misbrugstilfælde. Det bør derfor
ikke som efter de gældende regler være således, at
en person kan meddeles næringsforbud, blot fordi
denne er "uegnet" som erhvervsdrivende på grund af
manglende egnethed til selvstændig erhvervsvirksom-
hed, begrænset forstand og lignende.
På denne baggrund foreslår komiteen, at næringsfor-
bud skal kunne meddeles, hvis den næringsdrivende
groft har tilsidesat, hvad der påligger ham som
næringsdrivende, og forbudet derudover er påkrævet
af almene hensyn. Ved afgørelsen af, om næringsfor-
bud er påkrævet efter disse generelle betingelser,
skal der lægges særlig vægt på, om misbrug har væ-
ret systematisk, om det har medført betydelig ska-
de, og om misbrug er fortsat, efter at den nærings-
drivende er dømt for forbrydelse i næringsvirksom-
hed. Til illustration af disse kriterier nævner
komiteen fem konkrete eksempler, hvor næringsforbud
skal kunne anvendes:
1. En næringsdrivende har i flere år forsømt sin
bogføringspligt. Dette bør ikke i sig selv
BILAG 3