Betænkning 1066 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet - 1986

- 249 -
den virksomhed, der har ført til insolvensen, er
begået et strafbart forhold, og skyldneren på grund
af uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at
stifte nyt selskab eller at være bestyrelsesmedlem
eller administrerende direktør i et sådant.
Efter de gældende engelske regler om konkurskaran-
tæne lægges der vægt pä antallet af konkurser og
disses tidsmæssige sammenhæng (to konkurser i de
sidste fem år) kombineret med en bedømmelse af, om
den pågældende må betragtes som uegnet til at fore-
stå ledelsen af selskaber.
På baggrund af de af udvalget indhentede udtalelser
må det lægges til grund, at der kan råde betydelig
usikkerhed om, hvilken handlemåde der med rette kan
betegnes som "konkursmisbrug' 1 , og som bør kunne
medføre frakendelse.
Der må skelnes mellem erhvervsmæssigt begrundede
konkurser, d.v.s. konkurser, der må antages at
skyldes f.eks. vigende konjunkturer, manglende er-
faring, utilstrækkelige ressourcer, for hurtig eks-
pansion, og konkurser, der skyldes erhvervsfremmede
forhold eller dispositioner. Konkurskarantæne skal
først og fremmest anvendes på konkurser, der er en
følge af dispositioner, der savner erhvervsøkono-
misk begrundelse, og som alene er foretaget med
henblik på at udnytte konkursens mulighed for at
"rense" virksomheden for gæld.
Udvalget finder, at det forhold, at en person eller
et selskab går konkurs ikke i sig selv indicerer
nogen form for misbrug. Dette gælder for så vidt
også flere konkurser. Nyere undersøgelser viser, at
en overvejende del af de personer, der deltager i
driften af selskaber, der lukker ved konkurs eller
på anden måde, har til hensigt at starte virksomhed
igen (Ungskoven i dansk erhvervsliv: Virksomheds-